Skip to main content

SARA BANYAI & ALANNA PIQUET

Rethink with the Communitives of Malmö (2024.06.01)


Bog: 100 sider a5; et sæt kort og et bord.

“Vi ønsker alle at være en del af noget. At være med i en vennekreds eller en velkendt gruppe eller være med til at skabe forandringer. Lad os nu tage del i en samtale.

Rethink (nytænkning) er et skridt i retning af samarbejde og aktivt netværk på tværs af forskellige kulturelle, sociale og civile lokalsamfund* i Malmø. I dette projekt samlede vi 35 lokalsamfund og initiativer, der skulle være repræsenteret i et sjovt men alligevel pædagogisk spil. Folk kan bruge spillet som et redskab til at lære Malmø at kende, skabe nye forbindelser og også til at finde på idéer, der måske kan ændre fremtiden.

Du kan spille Rethink og finde på innovative løsninger. Sættet af spillekort indeholder 10 kort, der giver spillerne den opgave at løse forskellige sociale problemer ved at kombinere lokalsamfundenes indsatser. Måske kan et kreativt samarbejde mellem en repair café, der drives af frivillige, og en lokal teatertrup tackle problemet med stort madspild i byen. Hvordan? Det er det op til deltagerne at finde ud af!

Den 1. juni afholdt vi en lokalsamfundsorienteret festival, hvor projektet blev fejret, og der blev skabt opmærksomhed omkring, hvordan borgerne kan beskytte deres lokalsamfund ved at udøve deres stemmeret. Vi spiste veganske fiskekager, dansede til djembe og stillede op som model for alternativt fremstillede portrætter.

*Communitive: En term, vi fandt på, der beskriver samarbejdet mellem initiativer, hvor der er fokus på lokalsamfund, og lokalsamfund, der har mod på at tage et initiativ.”