3. Migration: integration og europæisk identitet
Modtagelsen af migranter og deres integration i samfundet skal bygge på værdierne solidaritet, lighed og retfærdighed. Det er målet for Kommissionens handlingsplan om integration og inklusion for 2021-2027, som blev offentliggjort i november 2020.
Handlingsplanen tager sigte på at fremme inklusion for alle, anerkende migranters vigtige bidrag til EU og fjerne de barrierer, der kan hæmme deltagelse og inklusion af personer med migrantbaggrund – lige fra nyankomne og til borgere – i det europæiske samfund[i].
Desuden bemærker Parlamentet i sin beslutning af 20. maj 2021 om nye veje for lovlig arbejdskraftmigration, at “de eksisterende direktiver kun har haft begrænset virkning på forebyggelsen af udnyttelse af arbejdskraft, og at vandrende arbejdstagere fortsat oplever ulige behandling og udnyttelse af arbejdskraft”, og “opfordrer Unionen til at træffe samordnede foranstaltninger for at imødegå en sådan ulige behandling og udnyttelse”[ii].
Variations on E.U. flag n°1-4
Variations on E.U. flag n°1-4
Posse Studio
Posse Studio
Mani(nuestro) Our Common Manifesto
Mani(nuestro) Our Common Manifesto
Paolo della BELLA – Europa
Screenshot
Crossing Bodies, Crossing Boundaries
Crossing Bodies, Crossing Boundaries
Spørgsmålene om mobilitet og integration står i centrum for den fotografiske og filmiske produktion fra den bulgarske kunstner og filmskaber Borjana Ventzislavova. Ventzislavova har hjemsted i Wien og Sofia og arbejder tværdisciplinært inden for film og video, installationskunst, fotografi, performativ kunst og mediekunst. Temaet i Migration Standards (2011) er migranters krav om ændringer i den europæiske migrationspolitik. Hovedpersonerne fremstilles på en baggrund med de største seværdigheder i Wien, bl.a. byens rådhus, Hofburg og Belvedere- og Schönbrunn-paladserne[iii].
Kunstneren selv påpeger:
Gadefotografier eller ren dokumentation er noget, jeg altid har forsøgt at undgå. Det vigtige for mig her er de historier, der knytter sig til disse mennesker, men også de strukturelle vilkår og konventioner, der kendetegner vores samfund. I den forstand følger mine værker en dokumentarisk tilgang, men er altid iscenesat og situeret i et bestemt miljø.[iv]
Bruno de Almeida sætter fokus på de problemer og muligheder, der følger med det at krydse grænser, i projektet Crossing Bodies, Crossing Boundaries (Når kroppe krydser grænser) (2024), der involverede en gruppe personer i et tegneværksted. Almeida fortalte om oplevelsen:
Deltagerne kom fra forskellige kulturer og lande, men boede alle i byen Porto. De brugte papiret til at indgå i relationer og forhandlinger med hinanden og derigennem reflektere over og dekonstruere vores idéer om grænserne mellem individet og gruppen. Denne kreative proces stimulerede kritisk tænkning, idet deltagerne så, hvordan kunstnerisk praksis kan understøtte demokratiet ved at kaste lys over denne sameksistens på forskellige steder.
Et lignende kollektivt projekt, som blev udført under tilsyn fra Rachel Rouzaud, førte til fire forskellige genfortolkninger af EU-flaget: Variations on E.U. flag n 1-4 (Variationer af EU-flaget nr. 1-4 (2024). En sammenlignelig smag for at lege med symboler og farver forbundet med tanken om en europæiske identitet finder vi i Paolo Della Bellas Europa(1998). Della Bellas kunst, som er karakteriseret ved sin lethed og jovialitet, har rod i traditionen for komiske tegninger, som også var det område, hvor han først gjorde sig bemærket. Denne kærlighed til illustration og komik viser sig også i hans mere kunstneriske arbejde, f.eks. Europa. Det store rektangulære værk indeholder 39 håndtegnede lineære illustrationer og 12 farvede stjerner. Det sjove ved dette værk er, at man kan forsøge at afkode hver enkelt tegnings kulturelle symbolik og knytte den til et af EU-landene.
Sofía Morenos Mani(nuestro), Our Common Manifest (Vores fælles manifest) (2024) følger en lang tradition med manifester, skriftlige og offentlige erklæringer om doktriner, programmer eller mål, som ofte ses i både politik og avantgardekunsten i dag. I dette tilfælde er manifestet fælles i en helt reel forstand, da det samler talrige vidnesbyrd fra mennesker i regionen Rioja i Spanien, herunder kortfattede indtryk og spontane tanker vedrørende følelsen af at tilhøre et demokratisk samfund og område, både på et lokalt plan og på et europæisk plan.
Forsvaret for demokratiet i Europa bliver udråbt til et fælles ansvar i et højtprofileret initiativ understøttet af Europa-Parlamentets forbindelseskontor i Wien i samarbejde med lokale kunstnere og byen. Det omfatter af et enormt vægmaleri, som vil minde forbipasserende om valgsloganet “together for democracy” (sammen om demokratiet) i potentielt mange år fremover.
[i] Europa-Parlamentet, “Legislative Train 06.2024, 5: Promoting Our European Way Of Life – Action Plan On Integration And Inclusion (Fremme af vores europæiske levevis – handlingsplan om integration og inklusion), tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/legislative-train/carriage/action-plan-on-integration-and-inclusion/report?sid=8201.
[ii] Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om nye veje for lovlig arbejdskraftmigration (EUT C 15 af 12.1.2022, s. 196), tilgængelig på: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ALL/?uri=CELEX%3A52021IP0260.
[iii] Steffen Siegel, ‘Counter-Images’, 5X5 PHOTO TRACKS, særprint i anledning af EIKON’s 25-års jubilæum.
[iv] Aigner, S., “Borjana Ventzislavova”, EIKON International Magazine for Photography and Media Art, nr. 80, 2012, s. 24-29.