Hvorfor kunsten i demokratiet?
Hvad er demokrati? Hvorfor har Den Europæiske Union taget de demokratiske værdier til sig? Europa-Parlamentets samling af samtidskunst omfatter et betydeligt antal kunstværker, som kan bidrage til at besvare disse spørgsmål og give os indsigt i, hvordan demokrati er blevet fortolket af billedkunstnere fra forskellige europæiske lande.
De udvalgte kunstværker kan defineres som kritiske og personlige visioner for hver af de medvirkende kunstnere, som har indtaget klare holdninger, og som går ind for at forsvare demokratiet gennem deres produktion. De bidrager til at skærpe bevidstheden om, at der er behov for at forsvare de demokratiske frihedsrettigheder, og om pligten til at holde sig orienteret og deltage i så vigtige processer som valget til Europa-Parlamentet. De minder os i denne forbindelse om, at EU’s borgere også spiller en rolle i forsvaret for demokratiet ved at stemme til det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2024.
Desuden er målet med udstillingens narrativ at sætte værdifulde perspektiver på vigtige aspekter af, hvad ethvert sundt demokrati kræver, f.eks. respekt for spillereglerne og politisk engagement fra samfundets side. Blandt andre relevante spørgsmål, der rummer udfordringer og tester vores demokratiske værdier, kan nævnes forholdet mellem borgere og institutioner, massemediernes rolle i leveringen af klare og pålidelige oplysninger, grænserne for statens beføjelser over borgernes privatliv og initiativer samt migration og bevægelser på tværs af grænser.
En række betydningsfulde tendenser i samtidskunsten kaster et reflekterende og kritisk blik på de sociale og politiske realiteter i den moderne verden, ofte med en snert af ironi, sarkasme, skepsis eller bitterhed. I denne forstand er de stærkt kendetegnet ved det intellektuelle, etiske og i visse tilfælde åbent politiske engagement, som så mange kunstnere har udvist i det 20. og 21. århundrede.
Kunst kan ofte kaste et kritisk lys på, trænge ind i og gennembryde vores hverdag med dens ukomplicerede ydre, og derved afdække facetter af den, som ofte går ubemærkede hen, sætte fokus på ubekvemme sandheder og rejse etiske og historiske spørgsmål. Det er kunst, når den vil advare og rådgive, kommentere og opklare og være tankevækkende.
Kunst er et stærkt redskab til kommunikation og bevidstgørelse om forskellige problemer, eftersom den giver andre udtryksmuligheder end det talte og skrevne sprog. Kunst kan bevæge og forbinde. Den kan vække tanker og idéer og danne udgangspunkt for samfundsdialog og dybere samtaler om, hvad der er relevant for samfundet, og bryde polariseringen op på visse områder.
I det aktuelle internationale billedkunstpanorama findes der tendenser med betegnelser som artivism, engaged art, community art, ecological art osv., som forstår kunstens funktion som et protestvåben, som et udtryk for udfordringer og problemer af politisk art og derfor som genstand for demokratisk debat.
Kunsten bliver dernæst et kommunikationsmiddel og et politisk redskab for forandring og transformation af samfundet – et sprog, der bryder igennem den akademiske verden og museumsverdenen og ud i andre områder og til et bredere publikum. Dette var en af flere ambitioner for diverse strategier og målsætninger, som nærede de kunstneriske avantgarders opdukken i det 20. århundrede, f.eks. dadaismen, surrealismen og senere hen konceptkunsten.
Der har ikke været mange kunstneriske initiativer i form af kollektiver eller bevægelser, som har indlagt ordet “demokrati” i deres navn. I 1974 var der dog et kunstnerkollektiv, der kaldte sig “Artists for Democracy”, og som havde “et klart og markant mål, nemlig at udtrykke solidaritet med internationale politiske kampe. Gruppens eksperimentelle tilgang til kunst var ikke blot en ny måde at skabe kunst på, men skabte også alternative metoder til at udtrykke politiske tanker og manifestere politiske handlinger. (…) Artists for Democracy udøvede solidaritet som en kreativ politisk kunst”.
Vi må ikke glemme, at kunstværkerne i denne udstilling i lighed med mange andre værker i samlinger og udstillinger overalt i Europa i høj grad er skabt på baggrund af de muligheder, som et demokratisk samfund giver sine borgere for frit at udtrykke deres tanker og holdninger på forskellig vis. En af disse kommunikationskanaler er den kunstneriske, som er knyttet til udviklingen af intelligens og kritisk tænkning, hvilket anerkendes af Europa-Parlamentet:
“Fremme af den europæiske kulturelle mangfoldighed og bevidstheden om fælles rødder er baseret på friheden til kunstnerisk udfoldelse, kunstneres og kulturaktørers kapacitet og kompetencer, eksistensen af blomstrende og modstandsdygtige kulturelle og kreative sektorer på det offentlige og private område og deres evne til at skabe, forny og producere deres værker og distribuere dem til et større og mere forskelligartet europæisk publikum.“
“der henviser til, at Europa er præget af meget stor kulturel, social, sproglig og religiøs mangfoldighed; der på denne baggrund henviser til, at de fælles værdier, som holder sammen på vores samfund, såsom frihed, social retfærdighed, lighed og ikkediskrimination, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipperne, tolerance og solidaritet, er afgørende for Europas fremtid; (…) fremhæver det værdifulde bidrag, som europæisk scenisk kunst yder til den kulturelle mangfoldighed, og betydningen heraf for udbredelsen af Den Europæiske Unions værdier og for udvikling af unionsborgernes kritiske sans (…)”.
1. Den Europæiske Union. Det europæiske projekt. Demokratiet og dets spilleregler
2. Folkeligt og politisk engagement
3. Borgernes forhold til den offentlige forvaltning og retsvæsenet
4. Risici og trusler mod demokratiet
7. Demokratiseringen af kunsten
