Skip to main content

Fra engageret kunst til demokratisk kunstaktivisme

Indledning

Changemakers-udstillingen udforsker, hvordan kunsten kan fungere som et redskab til social forandring, ved at sammenstille værker fra forskellige generationer af visuelle kunstnere. Den retter blikket mod europæiske kunstnere fra sidste halvdel af det 20. århundrede, hvis arbejde tager livtag med sociale og politiske spørgsmål, og sætter dem over for unge samtidskunstnere inden for den såkaldte artivism eller kunstaktivisme – en hybridgenre, der kombinerer teknikkerne fra visuelle og performative kunstformer med aktivismens strategier og mål[i].

Begge generationer af kunstnere anser deres arbejde for at have en politisk betydning, ikke kun fra et ideologisk og poetisk perspektiv, men også fra et teknisk og materielt perspektiv. De ser deres kunstneriske virke som et talerør for det samfund, de selv er en del af, og som et kritisk vidnesbyrd om aktuelle spørgsmål af social betydning.

Og som vi undervejs i dette katalog vil se, drager flere af de udvalgte kunstaktivister paralleller mellem de procedurer, strategier og samarbejdsformer, som de bruger i deres eget arbejde, og de drøftelses-, forhandlings- og beslutningsprocesser, der hører til i et parlamentarisk demokratisk system.

Ved udvælgelsen af værker fra Europa-Parlamentets samling af samtidskunst har fokus været på kunstnere, som i deres karrierer og arbejde har demonstreret et engagement i deres tids sociale og politiske virkelighed, navnlig Emilio Vedova, A.R. Penck, Georg Baselitz, Felix Droese, Darío Villalba, Jannis Kounellis og Adolf Frohner. Deres respektive værker og karrierer, herunder deres deltagelse i kunstnergrupper og tilslutning til forskellige manifester, bærer vidnesbyrd om en villighed til at gøre oprør i historiske, politiske og sociale situationer, hvor tanke- og ytringsfriheden har været under pres.

Flere af dem har ikke været bange for at berøre emner, problemer og aspekter af virkeligheden, der skaber lede i offentligheden og hos den politiske magt. Det er bl.a. kendetegnende for Darío Villalbas, Claus Carstensens og Jannis Psychopedis’ kunstneriske løbebaner. Kunstnernes værker afspejler gennemgående en overbevisning om, at de som malere eller visuelle kunstnere har et ufravigeligt ansvar for at ændre betragterens perspektiv.

For at knytte en forbindelse til nutiden omfatter udstillingen ud over de allerede nævnte kunstnere en række bidrag fra unge kunstaktivister. Mange af dem bidrog med et kunstværk eller et indlæg til projektet “Pop the vote!Culture on the Ballot”, som blev lanceret af Det Europæiske Forum for Kunst og Kulturarv og var medfinansieret af Europa-Parlamentet. Formålet med initiativet var først og fremmest at tilskynde unge borgere til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet i 2024, ikke mindst i lande som Belgien, hvor valgretsalderen er blevet sænket.

Udstillingen er en anerkendelse af arbejdet fra europæiske kunstnere, hvis karriereforløb har karakteriseret sig ved et engagement i kampen for politisk frihed og ytringsfrihed – et engagement, der ikke har været uden risiko for kunstnerne selv og deres faglige udvikling. De har medvirket væsentligt til at udvide de tekniske og tematiske grænser for den visuelle kunst ved at turde gå imod konventioner og censur. Det samlede udvalg af værker er inddelt i fire kapitler, som afspejler de fremherskende temaer i værkerne såvel som i den unge generations kunstaktivisme.


[i] Nossel, S., “Introduction: On ‘Artivism,’ or Art’s Utility in Activism”, Social Research: An International Quarterly, bind 83, nr. 1, 2016, s. 103-105. Project MUSE, https://doi.org/10.1353/sor.2016.0023.

Af organisatoriske og tekniske årsager er det ikke sikkert, at alle værkerne i dette katalog vil være at finde på alle udstillingsstederne, som i første omgang er i Bruxelles og Strasbourg.