4. Omsorg for de mest sårbare
I 2024 vedtog Parlamentet adskillige lovgivningsmæssige tekster med henblik på at reformere EU’s migrations- og asylpolitik som aftalt med EU’s medlemsstater[i]. Et af de vigtigste formål med denne pagt om migration og asyl er at sikre en mere retfærdig og effektiv regulering af den måde, hvorpå medlemsstaterne yder beskyttelse til mennesker, som er truet af forfølgelse og vold.
Integration af fremmede og flygtninge i EU-lande er et af de temaer og problemer, som er afspejlet i værkerne i dette afsnit. I projektet Russian Occupation in Georgia (Den russiske besættelse i Georgien) (2024) blander Ani Melikidze fotojournalistik og portrætkunst. Hendes figurer er flygtninge og ser os i øjnene med ærlighed og frygtløshed. Gangene og trapperne i et sanatorium i byen Abkhasien, hvor flygtninge blev indlogeret som følge af den russiske invasion, blotlægger al krigens elendighed og ødelæggelse. I samme ånd viser Alice Kasks Nimeta (2001) et gammelt og hullet stykke træ, der ser ud, som om det netop var hevet ud af ruinerne.
Alex FLETT – Ionic Pastoral
ANI MELIKIDZE – Russian occupation in Georgia
ANI MELIKIDZE – Russian occupation in Georgia
ANI MELIKIDZE – Russian occupation in Georgia
ANI MELIKIDZE –
TWOFOURTWO –
TWOFOURTWO –
Alice KASK – Nimeta
ZSOFI KOZMA – //NEM// SZÁMÍTOK / I DO //NOT// MATTER
ZSOFI KOZMA –
Darío VILLALBA – Itero Malva
Tiong ANG – Portret van een jongen (animatie)
Zsófi Kozma kommer i //NEM// SZÁMÍTOK (JEG ER //INTET// VÆRD) (2024) med et perspektiv på den ofte vanskelige integration af migranter i Europa med en fin og omfattende tekstilinstallation. Dette tema er også udforsket i adskillige værker fra duoen TWOFOURTWO (Constantinos Kounnis og Costas Mantzalos): Postcards from Cyprus (Postkort fra Cypern) (2017) og Kalos Kakos Ilthate (Velkommen, uvelkommen) (2020-2021).
Postcards from Cyprus (Postkort fra Cypern) (2017) blev gennemført løbende hen over tre år. Udgangspunktet for projektet var TWOFOURTWO’s kritiske holdning til den sociopolitiske situation i Cypern efter den finansielle krise i 2013 og følgerne af banksystemets kollaps[ii].
Spørgsmålet om behandlingen af flygtninge er sat i fokus i neoninstallationen Kalos Kakos Ilthate (Velkommen, uvelkommen) (2020-2021), som blev opført ved kysten.
TWOFOURTWO’s undersøgende blik som kunstnergruppe på indvandring og spørgsmålet om flygtninge dukker op i deres landskabsfotografiers billedverden, som fokuserer på havet og kysten. (…) Betragteren får tankerne ført hen på det internationale lingua franca, man bruger til at formidle disse billeder, eksempelvis “flygtningestrøm”, “rodløshed” og det svært forglemmelige “menneskelig cargo”. Et tosidet skilt med teksten “καλώς/κακώς ήλθατε” minder os om, at flygtningenes rejse fører til en usikker fremtid. Bogstaverne L og K er tilføjet bevidst, så skiltet kan forstås på flere forskellige måder: fra velkommen til uvelkommen og endda “hvad enten du er god eller ond, er du også velkommen”[iii].
Omsorgen for børn, “Europas nye flygtninge”, som er et tema i Ani Melikidzes fotoprojekt, står også centralt i Tiong Angs diptykon Portret van een jongen (animatie) (1993). I diptykonet ser vi en dreng i en seng skildret som i et virkeligt fotografi. Kunstneren har brugt en grøn farve med en sygelig, gullig nuance på et tyndt lærred, som er sat i en ramme, så det minder om en åben bog. En hånd trækker det ene øjenlåg tilbage for at undersøge pupillen, måske i en utilsigtet genkaldelse af de foruroligende nærbilleder i Luis Buñuels surrealistiske film fra 1929, Un Chien Andalou. I filmen blev øjet imidlertid tvunget op og skåret i med en lommekniv som en metafor for kunstnerens radikale forsøg på at udvide seerens horisont.
Situationer med sårbarhed og sygdom bliver udforsket i værker af Darío Villalba (1939-2018) og Alex Flett (1950-), som benytter sig af forskellige visuelle strategier. Villalbas Itero Malva (1989) indeholder fragmenter, både malerier og fotografier, af store og ugenkendelige dele af menneskekroppen. Vi kan dog se deres skrøbelige kødelighed igennem brugen af forskellige nuancer af grå. Denne blanding af malerier og fotografier går igen hos Villalba. Nogle af de værker, der vandt ham international berømmelse i 1960’erne, nemlig encapsulados-serien, lader til at være sat under et mikroskop i Itero Malva. Andy Warhol kaldte værket for “pop soul”, da han var overvældet af den dybe menneskelige sandhed, som de anonyme afbildede personer afspejlede: invaliderede og udstødte tiggere eller syge, isolerede i akrylbobler[iv].
Alex Fletts Ionic Pastoral (1996) er et usædvanligt memento mori.Mange af det 17. århundredes barokmalerier er af idylliske landskaber, hvor hyrder falder over et menneskekranium eller et gravsted med inskriptionen “Et in Arcadia ego”, som en refleksion over livets flygtighed. I Fletts værk finder vi derimod en legende, mangefarvet komposition, malet på et lærred og placeret på gulvet, som kobles sammen med den kraftfuldt tavse tilstedeværelse af et fårekranium, der kroner en totempæl.
Som Flett selv beskriver det:
Selve maleriet (olie på lærred) bruger billedsprog fra gammel keltisk praksis med at føre syge gennem hullet på en donutformet, især børn med vitaminmangelsygdommen rakitis, som en magisk kur. Denne fortidige idé ses også i placeringen af kraniet fra en buk på en skiferdækket træpæl, der skal afspejle “hedensk” uvidenhed.
I øjenhulerne er der imidlertid indsat brilleglas med små keltiske kors malet på bagsiden. Det var skik blandt gamle keltiske helgener, især Sankt Columcille af Iona, at indtage gamle keltiske hedenske steder og kristne dem med et kors. (…) Rakitis og andre vitaminmangelsygdomme var et alvorligt problem både i Skotland og i Europa i flere århundreder, helt frem til og i dette århundrede.
Mange samvittighedsfulde politikere har kæmpet for at forbedre både kosten og levevilkårene for de mest udsatte, på samme måde som Columcille kæmpede for et lille og uciviliseret lands sjæl for 14 århundreder siden. En parallel kamp mod den værste af alle fjender, uvidenhed. Det er kunstnerens håb, at Ionic Pastoral vil inspirere politikere i Europa-Parlamentet til at kæmpe for at udrydde uvidenhed og sygdom, hvor end de findes[v].
[i] Europa-Parlamentet, “Parlamentet giver sin endelige godkendelse til en ny pagt om migration og asyl”, tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20240408IPR20290/parlamentet-giver-sin-endelige-godkendelse-til-en-ny-pagt-om-migration-og-asyl; Europa-Parlamentet, “Legislative Train 06.2024, 5: Promoting Our European Way Of Life – Regulation On Asylum And Migration Management – Q3 2020” (Lovgivningstoget, juni 2024, 5: Fremme af vores europæiske levevis – lovgivning om asyl- og migrationsforvaltning – tredje kvartal 2020), tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/legislative-train/carriage/asylum-and-migration-management-regulation/report?sid=8201.
[ii] Mantzalos, C. og V. Pericleous, “Cultural Errors and Creativity: How Visual and Textual Triggers Create New Meanings”, Error is New Culture, ‘”242 gør brug af appropriation i deres arbejde. De har anvendt og genopfundet nye begreber fra et stort antal industrielle skilte fra virksomheder, der gik fallit som følge af finanskrisen. De sætter også arbejdet ind i en ny kontekst ved at forvrænge betydningen af disse skilte for at genskabe nye navne/ord, der fremmer et kritisk syn på den aktuelle situation i Cypern. De både forvrænger og kombinerer tekst og billeder og kaster på den måde lys over de cypriotiske borgeres dagligdag gennem begreberne forbrugerisme, grådighed og storhedsvanvid (…) I samme ombæring skaber de rum for nye spørgsmål. Er den finansielle krise det “nye Cypern-problem”? Vil udtrykkene “besatte områder” og “flygtninge” blive erstattet af “misligholdt gæld” og “arbejdsløshed”?
[iii] Ibid.
[iv] Det Nationale Kunstmuseum Reina Sofía, “Darío Villalba: una visión antológica, 1957-2007”, Madrid, 2007.
[v] Europa-Parlamentets kunstsamlings arkiv.