2. Etik og politisk frihed, demokrati og stemmeret
Traktaten om Den Europæiske Union gør det klart, at “enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt[i].” Gennemsigtighed og etik er spørgsmål, som er tæt forbundet med udøvelsen af politisk frihed og retten til at stemme. Parlamentet har taget fat på disse spørgsmål gennem en række forskellige initiativer, f.eks. adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer vedrørende integritet og gennemsigtighed, åbenhedsregistret og webstedet for Parlamentets offentlige register[ii].
Rethink with the Communitives of Malmö (den 1. juni 2024) af kunstaktivisten Sára Bányais viser os på legende vis nødvendigheden af at handle på en etisk og ansvarlig måde i udøvelsen af vores politiske frihed. Gennem et kortspil og en dertilhørende vejledning, som skal bidrage til at “omtænke” livet i lokalsamfund et konkret og virkeligt sted i Sverige, rejser Bányai spørgsmål om, hvordan og til hvilket formål vores frihed til at stemme og deltage bør anvendes. Inden for rammerne af spillet og dets regler anvendes udtrykket “communitive” til at betegne de synergier, der skabes mellem lokalsamfundsorienterede projekter og lokalsamfund, der tør tage initiativ.
ARKoPOLL: the party!
ARKoPOLL: the party!
Paul GRAHAM – Untitled, Germany (Swarm of flies / Hole in Ground)
ILIYANA GRIGOROVA
ILIYANA GRIGOROVA
Berit HEGGENHOUGEN-JENSEN – Untitled
Disco Voting Booth
ULYSSE VASSAS
Yannis PSHYCHOPEDIS – Portrait de Lorca
Rethink with the Communitives of Malmö
Rethink with the Communitives of Malmö
Hygge,
Hygge,
I Berit Heggenhougen-Jensens diptykon Untitled (1990) leder det grønne felt på et kasinobord tankerne hen på etiske og moralske spørgsmål om de beslutninger, der bliver truffet undervejs i spil, hvor penge og andre midler skifter hænder. Bordet er i sig selv en genstand, som har fået særlig opmærksomhed i værker fra adskillige af de udvalgte kunstaktivister (Bányai, Almeida). Netop en særlig slags bord står i centrum for Rosina Luis Hygge (2024). Det lave bord er noget andet og mere end sine fysiske egenskaber og sin nytteværdi til at drikke kaffe, det er også er en legemliggørelse af nogle historiske, sociale og politiske værdier, som Rosina Lui ønsker at sætte fokus på:
Det danske ord hygge, som første gang dukkede op i skriftsprog i det 19. århundrede, er kendt over hele verden og kan oversættes til en varm og selskabelig følelse af velvære. Det handler ikke kun om den enkeltes psykologiske tilstand, men også om en oplevelse i hverdagen af samhørighed, sikkerhed, lighed, socialt liv og en personlig følelse af helhed. Grundlaget for denne tilstand er en stærk og bæredygtig politisk struktur, som understøtter den enkeltes rettigheder og frihed til at deltage i det kulturelle, sociale og politiske liv. Stykket, som rent funktionelt ikke er andet end et sofabord, indfanger essensen af et åbent, demokratisk og samarbejdsbaseret samfund.
Fra en anden vinkel end de nævnte værker var Jannis Psychopedis‘ (1945-) arbejde i sluttresserne hovedsagelig rettet mod magtmisbrug som et middel til at indskrænke borgernes frihed, en afspejling af den daværende politiske situation i Grækenland[iii]. I en bidende og aggressiv dokumentarisk tone skildrer Lorca (1968) et galleri af karakterer, som forestilles at stå højt i det politiske hierarki. De frastødende ansigter er også et centralt element i et andet af Psychopedis’ værker fra samme periode, nemlig “The Saviors” (1968)[iv].
Psychopedis’ maleri følger samme visuelle koder som andre kunstnere og grupper fra perioden, eksempelvis de spanske kollektiver Equipo Crónica og Equipo Realidad, som i vidt omfang lånte billeder fra aviser, film og kunsthistorien som et middel til at kommentere på sociale og politiske forhold. Som kunstkritikere og historikere har påpeget:
Jannis Psychopedis, hvis arbejde efter 1964 kombinerede en politisk dagsorden med en sorthvid avisæstetik og konceptet fotoessay, gør undertiden brug af direkte henvisninger til medlemmer af de politiske og sociale eliter. Den kolde fotografiske æstetik gjorde det muligt for Psychopedis at indfange den grimme og barske virkelighed i perioden på en objektiv og følelsesforladt måde[v].
Med det fotografiske diptykon Untitled (Swarm of Flies/Hole in Ground) (1990) sætter Paul Graham (1956-) to fotografier over for hinanden: et closeup af et jordhul og et billede af en sværm af fluer taget nedefra. I en kommentar til værket i kataloget over Parlamentets erhvervelser af værker fra Det Forenede Kongerige i 1992 bemærkede en kritiker, at dobbeltbilledet tjener som et visuelt vidnesbyrd om det fysiske spor, som Berlinmuren – som et redskab til at undertrykke og adskille mennesker – efterlod på det urbane landskab:
I Paul Grahams fotografiske diptykon er kameraet rettet mod den jord, hvorpå Berlinmuren engang stod, som en nænsom genkaldelse af nylige historiske hændelser. I venstre panel drages blikket ned mod resterne af et politisk grænseland, mens højre panel løfter blikket opad mod himlen og sværmen af fluer, og mens de små valkyrier fortoner sig, hænger et dystert varsel om politisk strid i luften[vi].
Jannis Psychopedis’ ovenfor beskrevne maleri kan sammenlignes med et andet værk, som skildrer portrætter på en helt anderledes måde, nemlig Changemakers (2024) af den bulgarske fotograf og kunstaktivist Iliyana Grigorova.Hovedpersonerne i dette kaleidoskopiske portræt er mennesker – aktivister og kunstaktivister – som Grigorova mødte i forbindelse med sin deltagelse i “Pop the Vote!”-projektet, som er nævnt i indledningen.
Grigorova gør brug af blåtryk, en oprindelig fotografisk teknik fra det 19. århundrede karakteriseret ved en blålig monokrom farve, til at erklære sin dybfølte beundring for disse mennesker. Formålet med at bruge en teknik, som i dag kan siges at være en sjældenhed, lader til at være at fremhæve hvert af de portrætterede menneskers entusiasme, mod og handledygtighed. Samme egenskaber finder vi i Disco Voting Booth (2024) af Ulysse Vassas og ARKoPOLL: the party! (2024) af Fjorida Cenaj (Cultterra Team). Disse værker næres af en idé om, at demokratiet skal opleves og deles som en fest, der er åben for alle.
[i] Traktaten om Den Europæiske Union, afsnit II, artikel 10.
[ii] Europa-Parlamentet, “Gennemsigtighed og etik”, tilgængelig på: https://www.europarl.europa.eu/at-your-service/da/transparency.
[iii] Det græske kulturministerium, nationalmuseet for samtidskunst, “Modstandsårene: 70’ernes kunst i Grækenland”, “Grækenland gennemgik en (…) periode med politiske kriser og politisk uro og kortlivede regeringer i kølvandet på den forfatningsmæssige krise i juli 1965. Statskuppet den 21. april 1967 førte til et diktatur, som skulle vare i syv år og endte med den tyrkiske invasion af Cypern og besættelsen af store dele af øen.”; “(…) virkningen af forskellige globale hændelser i perioden kunne ikke undgå at påvirke græske kunstnere. Overalt i verden blev kunsten kraftigt politiseret i denne periode, og situationen i Grækenland gav kunstnerne rigeligt med eksistentielt råmateriale til deres arbejde og styrkede deres ønske om at engagere sig med en kritisk stemme. Et ønske, som stammede fra deres egne livserfaringer, fra en dybt rodfæstet nødvendighed og fra en tidsånd, som gav inspiration til den ideologiske kamp (…)”, december 2005 – maj 2006.
[iv] “The Saviors” (1968) indgår i følgende artikel i ART – NEA af 3. oktober 2023:
“Den store retrospektive udstilling “Jannis Psychopedis. Kunsten som et vidnesbyrd om kamp. Værker fra 1960’erne og 1970’erne og deres følger”, som åbner i morgen (2023) i kunstgalleriet i kommunen Centralcorfu og De Diapontiske Øer, sætter fokus på den kunstneriske produktion i 1960’erne og 1970’erne”, https://www.efsyn.gr/tehnes/art-nea/406500_pneyma-shima-kai-hroma-mias-oramatikis-aristeras.
Om andre nylige projekter fra kunstneren: “Jannis Psychopedis’ kunstneriske forår” af 14. april 2024:
“Med to udstillinger i Tyskland og England i april og derefter i juni i Grækenland udbreder Jannis Psychopedis sit arbejde som kunstner til det bredere europæiske område (…) Han var en af dem, som, mens han levede i München, Berlin og Bruxelles, fik sat et kunstnerisk aftryk og efterlod en varig og betydelig tilstedeværelse i teatre, kunstmuseer, gallerier og institutioner.” https://www.efsyn.gr/nisides/429467_i-kallitehniki-anoixi-toy-gianni-psyhopaidi
Vi takker TWOFOURTWO for deres hjælp med at finde yderligere oplysninger om den politisk-historiske kontekst bag Psychopedis’ maleri i Parlamentets samling.
[v] Det græske kulturministerium, nationalmuseet for samtidskunst, “Modstandsårene: 70’ernes kunst i Grækenland”, december 2005 – maj 2006.
[vi] “Twelve stars – selected works from the European Parliament Art Collection featuring new British acquisitions” (12 stjerner – udvalgte værker fra Europa-Parlamentets kunstsamling med nye britiske erhvervelser), 1992; katalog over udstillingen i Belfast, Edinburgh og London mellem oktober 1992 og januar 1993.