7. Demokratiseringen af kunsten
Optagelsen af kunsten i dagliglivet, i nutidens hovedtemaer og samfundsbekymringer, f.eks. forholdet mellem kultur og marked, migrationstrømme og familien, er et træk, der manifesterer sig med særlig vægt i følgende udvalgte værker.
I øjeblikket finder den sociopolitiske aktivering af kunsten et af sine mest effektive, kontroversielle og genkendelige globale udtryk i graffitien. Knock, Knock Knocking On Heaven’s Door (2007), af Jaan Elken, er resultatet af en livlig øvelse i at kombinere de tekniske kilder tachisme og graffiti. Efter en hyperrealistisk periode lod Elken sig friste af dette alternative, streetkulturelle fænomen, som han ofte mødte, når han på sin vej til atelieret i Lasnamäes ghettoområde, hvor han boede, passerede adskillige etager overmalet med graffiti.
Joep van Lieshouts Medicine cabinet (1992) er en almindeligt udseende metalæske i neutral grå, en støbt reproduktion af en industrienhed, et eksempel på et diskret konceptkunstværk, hvor kunstneren som afsender og person tilsyneladende er fraværende. Det viser sig imidlertid at være et selvmodsigende værk, idet man åbner lågerne og finder kunstnerens signatur skriblet med store bogstaver på bunden indeni.
Kunstneren grundlagde i 1995 Atelier Van Lieshout, som følger en metodologi, der peger mod en underminering af myten om det kunstneriske geni. For at kunne fremstille nyttig og fantasifuld kunst, tilført en vis humor og stillet til samfundets tjeneste, har Van Lieshout etableret en tværfaglig praksis for at producere værker i krydsfeltet mellem kunst, design og arkitektur, som udforsker den hårfine grænse mellem fremstilling af kunst og masseproduktion af funktionelle genstande.
Produktion og forbrug af fødevarer, der forarbejdes af den tilhørende industri og markedsføres som standardvarer og reklameikoner, er et centralt motiv i Marko Blažos Homage to Andy Warhol, der udtrykkeligt henviser til den amerikanske kunstners billede fra 1962 af 32 Campbell-suppedåser, som i dag anses for at være et skelsættende popartværk. I Warhol 1 (2007) har Blažo pakket suppedåsen ind i en græsk-romersk søjlegang, en altomfavnende ydre skal, der ånder romersk oldtid og klassicisme og antyder en slags kobling mellem klassisk kultur og massekultur.
Migrationsstrømmene og deres massive indvirkning på familien og samfundet er et af de centrale emner i den maltesiske kunstner Ruth Biancos karriere med projekter som Connecting geographies og Tidal dialogues and transit zones, der udvikler en forskningsdrevet kunstnerpraksis, som udforsker spørgsmål om vandringer inden for og på tværs af landegrænser.
Hendes polyptychon Lines of migration (2020-2021) er entydigt knyttet til art contestataire eller street art med sin ekspressive brug af collage og den kommunikative effektivitet, som symbolerne og de lakoniske budskaber byder ind med. Som kunstneren selv har påpeget, spiller værkets håndværksprægede og taktile kvalitet en afgørende rolle i hendes koncept, især fordi værket blev skabt under covid-19-pandemien, da alverden måtte nøjes med at være sammen på afstand. Familiebånd betragtes fra en usædvanlig vinkel i Edith Karlsons Family (2019). Karlson arbejder ofte med frygtindgydende eller dyriske skikkelser fra en uddød fauna eller en middelalderlig uhyreikonografi, der sidenhen har vundet genklang i fantasygenrens bøger og film.Karlsons skulpturer er til tider blevet beskrevet som fabler, især når hendes dyr eller skabninger får menneskelige egenskaber og adfærd for at kunne kommentere samtidssamfundet med en kritisk tilgang.