Marko Blažo blev født i Košice i Slovakiet i 1972. Han studerede på Kunsthåndværkergymnasiet i Košice (1987-1991), inden han blev optaget på Kunst- og designakademiet i Bratislava (1991-1998). I denne periode deltog han i flere programmer i udlandet: ét ved École Nationale des Beaux-Arts i Dijon i 1993 og et andet ved Slippery Rock University i Pennsylvania i 1994. På denne vidtspændende akademiske rejse lærte Blažo en række forskellige teknikker såsom maleri, tegning, grafisk design, fotografering og fremstilling af 3D-objekter.
Da han trådte ind på den slovakiske kunstscene i 1990’erne, bestod hans tidlige værker hovedsagelig af objektbaserede kunstinstallationer med et trivielt eller ubestemmeligt udgangspunkt – f.eks. et tyggegummi eller et papirpuslespil for børn – i et forsøg på at forstyrre tilskuerens forventninger. Papirmodeller af berømte arkitektoniske monumenter var også centrale i denne tidlige periode. Gennem begge disse tilgange opstod en fællesnævner: anvendelsen af paradokser og absurditet til at sætte kendte referencer ind i en ny ramme. Dette princip blev siden forankret i hans arbejdsproces.
Blažos værk består af et stort antal tilbagevendende motiver fra alle perioder af (kunst)historien: barberbladet, dåsen (med henvisning til Andy Warhol og pop art mere generelt), klassisk arkitektur, Afrodite, henvisninger til Leonardo da Vinci, Giorgio de Chirico, René Magritte eller Hokusais værk Den store Bølge. Blažos billeder fik naturligvis næring fra de værker, han selv værdsatte. Dette indebærer også, at hans egne kommentarer til kunsthistorien får en postmoderne kvalitet, da hver hentydning omfortolkes og varieres på utallige måder. Den konstante sammenstilling af tidløse motiver (klassisk arkitektur og kunst) med mere tidsspecifikke eller moderne billeder rejser et interessant, om end vanskeligt spørgsmål: Er de billeder af pop kunst eller samtidsmotiver, som han dyrkede, lige så kulturelt betydningsfulde som deres ældre modstykker? Hvad Blažo forsøgte at skabe, syntes at være en ny klassicistisk tidsalder, et nyt Pantheon af (nu) tidløse billeder og påvirkninger.
Mange af hans senere værker blev skabt med digitalt tryk, et paradoksalt valg, der tilsyneladende fjernede sig fra en ellers meget personlig produktion.
Således legende og citerende skilte Blažos værk sig tidligt ud fra andre kunstnere fra hans generation. I 1999 deltog han i det kollektive værk Slovak Art for Free på biennalen i Venedig og senere samme år modtog han en æresmedalje fra Slovakiet for at være kommet i finalen i Tonal ’99-konkurrencen i Trnava i Slovakiet. Desuden modtog han: Oscar Čepan-prisen, Bratislava (2001); juryprisen ved den første Biennale for iberoamerikansk grafisk arbejde, Cáceres, Spanien (2005); vinderprisen ved den 16. konkurrence for slovakisk grafisk samtidskunst (2005); Artslant-prisen, Los Angeles, USA (2006); rektorprisen fra Jan Matejko Kunstakademi, Krakow, Polen Den internationale triennale for grafisk kunst, Krakow, (2012); og var finalist til Strabag Artaward, Wien (2009 og 2010).
Siden 2004 delte Blažo sin erfaring og sine visioner gennem sit arbejde som underviser ved Fakultetet for kunst på Det tekniske universitet i Košice.
Peace and Quiet på kunstmuseet i Nitra i 2013 var den første store monografiske udstilling af Blažos værker.
