Adolf Frohner blev født i Groß-Inzersdorf i 1934. Han studerede ved Fachschule für Wirtschaftswerbung (akademi for erhvervsreklamer) og Wiens Kunstakademi i samme periode (1954-1958), ved sidstnævnte som gæstestuderende under Herbert Boeckl. Hans tidlige eksperimenterende værker, som var temmelig uafhængige af hans formelle uddannelse, afspejler en indflydelse fra nogle af de skelsættende personligheder i europæisk moderne kunst såsom Paul Cézanne, Pablo Picasso, Juan Gris, Fernand Léger, Oskar Schlemmer og Paul Klee. Ikke desto mindre valgte maleren med success en karriere ved Universitetet for Anvendt Kunst i Wien, fordi han følte sig tiltrukket af det akademiske miljø. Han var medlem af bestyrelsen for kunst i det østrigske public service radio- og tv-selskab ORF fra 1976 til 1980 og blev efterfølgende udnævnt til emeritus ved institutbestyrelsen hos Instituttet for Kunst ved Universitet for Anvendt Kunst, hvor han ledede masterclass i maleri indtil 2005.
I 1961 drog Adolf Frohner takket være et UNESCO-stipendium til Paris, hvor han mødtes og tilbragte tid med de intellektuelle, der var knyttet til Nouveaux Réalistes-bevægelsen og dens frontperson Pierre Restany. Året efter, drevet af et behov for, at der skulle ske noget nyt gennem transgression, låste Frohner sig selv og sine ligesindede Muehl og Nitsch inde i et kælderstudie i Perinetgasse i Wien i tre dage. Denne torturagtige iscenesættelse – og de mange manifestationer, der fulgte i kølvandet på den – ses som Wien-Aktionismens fødsel, en kortlivet bevægelse, der var styret af afvisningen af konventionelle skabelsesmidler. Transgression og vold blev centrale elementer i dette initiativ og var kilden til megen kontrovers og kritik, selv på daværende tidspunkt.
Senere arbejder – fra hans andet ophold i Paris i Daniel Spoerris studie – vidner om et realismepræget skifte i tema og tilgang, hvor panelmaleriet tjener en mere figurativ fremstilling af kvindekroppe. Kunstnerens gestulerende energi kommer stadig frit til udtryk, men resultaterne er tættere på amerikansk actionmaleri fra det 20. århundrede end en fortsættelse af den mere resultatorienterede teknik, der var fremherskende i Wien-Aktionismen.
Forskellige institutioner og kulturelle personligheder gav Adolf Frohner en velfortjent synlighed. I 1967 repræsenterede den østrigske maler f.eks. sit land ved siden af Walter Pichler og Richard Kriesche på Biennalen i Venedig – takket være en indbydelse fra Werner Hofmann, daværende direktør for mumok (Museum moderner Kunst Stiftung Ludwig Wien). Det var på Biennalen i Sao Paulo i 1969, at Adolf Frohner reelt fik sit internationale gennembrud. Künstlerhaus i Wien dedikerede en retrospektiv udstilling til kunstneren i 1993. Byen Krems gik et skridt videre ved at dedikere et permanent museum til kunstneren – men Adolf Frohner døde uden at have set det opført.
Adolf Frohner har også lavet offentlige bestillingsarbejder gennem hele sin karriere, nærmere bestemt i form af vægmalerier: i 1976 for det internationale center i Wien (i folkemunde kendt som FN-byen) og i 1995 for Wiens lufthavn i Schwechat.
Adolf Frohner døde i 2007. I 2009 blev der oprettet en fond i hans navn, der har samlet 25 af kunstnerens mest bemærkelsesværdige værker samt et væld af privat dokumentation, som den tilstræber at gøre tilgængelig for offentligheden.
