Pat Andrea blev født i 1942 i Haag. Som søn af illustratoren Metti Naezer og maleren Kees Andrea voksede han op i et miljø, der var gunstigt for kunstnerisk skabelse. I disse frugtbare rammer viste talentet sig meget hurtigt. I 1948, hvor han var seks år gammel, blev han således belønnet med sin første kunstpris for sine tegninger. På trods af sit naturtalent gik Andreas oprindelige akademiske ambitioner dog ud på at studere medicin. Der skulle en inspirerende tur gennem Koninklijk Academie van Beeldende Kunsten (det kongelige kunstakademi) i Haag til for at ændre hans planer og overbevise ham om at vælge en kunstuddannelse. I 1960 begyndte han at studere på Koninklijk Academie van Beeldende Kunsten, hvor han lærte af mestre som Westerik, Walter Nobbe og Peter Blokhuis.
I 1967, to år efter at have gennemført sin uddannelse, modtog han Jacob Maris-tegnerprisen. Et år senere greb han muligheden for at udstille sit arbejde på Gemeentemuseum (som nu hedder Kunstmuseum) i sin hjemby. Under dette arrangement mødte Andrea den belgiske kunstkritiker Pierre Sterckx, som efter deres møde promoverede den nederlandske kunstners arbejde i nabolandet.
1970’erne stod i samarbejdets tegn, navnlig med stiftelsen af ABN Group sammen med Walter Nobbe og Peter Blokhuis. I 1976 kunne Andrea takket være en åben invitation fra den franske kunstkritiker Jean Clair for første gang udstille noget af sit arbejde i Paris, på Jean Briance-galleriet. Herefter fulgte talrige udstillinger i den franske hovedstad, hvilket førte til, at Andrea flyttede dertil i 1979. Det næste årti var præget af illustrativt arbejde for kultur-, litteratur- og kunstmagasiner. Clair inviterede igen Andrea til at medvirke i en vigtig udstilling, som han arrangerede, og som omfattede navne som Jim Dine, David Hockney, Kitaj, Raymond Mason og Olivier O. Olivier. Dette arrangement markerede tilblivelsen af en retning fra anden halvdel af det 20. århundrede: la Nouvelle Subjectivité. Synligheden fra at have medvirket i udstillingen betød, at Andrea kunne rejse verden rundt og fremvise sin kunst samt deltage i de vigtigste kulturelle arrangementer i den kunstneriske kalender.
Efter at have nydt godt af denne internationale anerkendelse begyndte tegneren at undervise. Hans ven Pierre Sterckx hjalp ham i gang med dette i Belgien, hvor Andrea kom til at stå for en workshop i tegning på l’Ecole de Recherche Graphique (skolen for grafisk forskning) i Bruxelles. Et lignende arrangement fandt sted i 1984 på l’Ecole nationale supérieure des Beaux-Arts de Paris.
Kunstnerisk set er der tilbagevendende temaer og figurer i Andreas værker. Der er således en allestedsnærværende sober erotik, som giver indtryk af at være spildt ud over lærredet på et ubevidst plan. Sex, vold, død, magi og surrealisme sammenvæves tematisk i lukkede, meget arkitektoniske rum med ustabile og panikslagne figurer, og ofte er der også hunde med på billederne.
