David Austen blev født i Harlow i Essex i 1960. Han studerede på Maidstone College of Art i Kent (1978-1981) og Royal College of Art i London (1982-1985) og var Drawing Fellow på Wimbledon School of Art (2004-2005) og Stanley Picker Fellow på Kingston University i 2009. Denne brede akademiske baggrund går igen i de mange kunstneriske udtryksformer, som hans arbejde omfatter, herunder malerier, skulpturer, grafik og film.
Som maler er hans fokus på hørlærredet, subtilt farvearbejde og eksperimenteren med gouache på papir, og han laver også raderinger, hvor han trækker på sine erfaringer som teknisk tegner. Som skulptør ophænger han genstande, som danner baggrund for surrealistiske iscenesatte scenarier, der leder tankerne hen på litteratur fra det 19. århundrede og skaber en bittersød psykoseksuel verden beboet af sære figurer, som lider af forsmået kærlighed. Som filmskaber bruger han sine kunstneriske evner inden for storyboarding, hvilket måske er grunden til hans succes i filmverdenen. Hans første film, Smoking Moon, blev fremvist på både Camden Arts Centre og British Film Institute. Hans anden film, Crackers, rummer mange af temaerne fra Austens andre værker, og den blev bestilt i forbindelse med et omfattende retrospektiv af hans værker på Milton Keynes Gallery i 2007. Den blev senere vist på Locarno-filmfestivalen og på Institute of Contemporary Arts i London.
Tidslinjen over Austens værker viser, hvordan hans kunstneriske interesser hele tiden er flettet sammen. I 2009 arrangerede han f.eks. en soloudstilling – My love. I have been digging up my own bones in the garden again – på Ingleby Gallery, samtidig med at han var Stanley Picker Fellow på Kingston University og i forbindelse med dette stipendium skrev og instruerede sin første film af spillefilmslængde, End of Love, som senere skulle blive vist på Modern Art Oxford sideløbende med hans soloudstilling Smoke Town året efter. Dette gensidige støttesystem af sammenhængende passioner har struktureret hans produktion lige siden. Dette skyldes delvist den tematiske kerne, der får alle disse kunstformer til at hænge sammen: kunstnerens subtile og til tider legesyge selvreference og intertekstualitet. Uanset om det er via tekst, billedfragment, symbol, film eller fotografi, udforsker Austen forhold mellem mennesker og de følelser og omkostninger, der er forbundet med dem. De resulterende værker er mørke, men også charmerende, og giver anledning til overvejelse og refleksion.
