Aligi Sassu blev født i Milano i 1912. I 1921 flyttede hans familie til Thiesi på Sardinien. Området kom til at gøre varigt indtryk på Sassu, som tog alle synsindtryk, lyde og dufte til sig – en oplevelse, der også vækkede hans interesse for heste.
I takt med at hans kunstneriske fornemmelse begyndte at udvikle sig viste Sassu interesse i den futuristiske bevægelse, læste dens magasiner og manifester og hengav sig til fascinationen af en udstilling, som hans far tog ham med til i Cavo i 1919. Gennem hans fars forbindelser kom Sassu tættere på bevægelsen og kunne opleve værker af Umberto Boccioni, Carlo Carrà, Gaetano Previati, Giandante X (som Dante Persico var kendt som) og Giuseppe Gorgerino, som alle sammen kom til at inspirere ham på forskellige måder. Manifester blev Sassus valgte redskab, herunder et værk om forskelle i malerkunsten – Dynamism and muscular reform – som han udgav sammen med sin ven Bruno Munari.
Hans tidlige værker fra 1920’erne og frem bestod af små malerier, der eksperimenterede med farve. Temaerne var taget fra Sassus umiddelbare omgivelser: cyklister, minearbejdere, arbejdere og boksere, hvilket lagde grundstenen for hans fremtidige værker. I 1930, sammen med Filiberto Sbardella, Giacomo Manzù, Nino Strada, Candido Grassi, Giuseppe Occhetti og Gino Pancheri, sikrede han sig sin første store udstilling i Milano.
I 1934 havde han et tre måneder langt ophold i Paris, hvor han cementerede sin kærlighed til kunst fra det 19. århundrede og studere værker af de store mestre. f.eks. Matisse, Géricault, Cézanne og frem for alle Delacroix, hvis atmosfæriske brug af farve og kærlighed til dyrelignende emner ville gå igen i Sassus egne værker. Efter han vendte tilbage til Italien med fornyet interesse i social og politisk aktivisme dannede Sassu Rosso-gruppen sammen med Nino Franchina, Vittorio Della Porta m.fl. Desværre blev hans antifascistiske og antifrancoistiske sympatier årsag til, at han blev forfulgt af staten og i sidste ende anklaget for sammensværgelse mod den italienske stat i april 1937, hvor han blev overvåget i seks måneder, en periode der oprindeligt blev forlænget til 10 år. Han blev benådet af Mussolini i 1938, men forblev overvåget og hans kunstneriske aktiviteter var fortsat begrænsede. På trods af disse udfordringer malede han mytiske og almindelige billeder og rejste meget, hvor han bl.a. mødte Picasso. Hvert skridt på rejsen var en rig inspirationskilde og bød på mange muligheder, og Sassu fortsatte med at skabe og udstille undervejs.
Sassu døde på sin fødselsdag i 2000. Samme år blev hans keramikarbejde udstillet på International Museum of Ceramics i Faenza, før det blev overført til Manlio Trucco Museum of Ceramics i Ligurien og Albissola Civic Museum of Contemporary Art. Fra 2000 og frem har byen Besana i Brianza huset Friends of Aligi Sassu Cultural Association, som blandt mange andre initiativer har arrangeret deres første skulpturantologi for kunstneren i 2001, efterfulgt af Picasso, Fontana, Sassu: Ceramic art from Albissola to Vallauris i 2003 og Cenacolo Verde: Cassinari, Migneco, Morlotti, Sassu and Treccani in Brianza i 2005. Samme år tildelte den italienske præsident, Carlo Azeglio Ciampi, Sassu den italienske republiks guldmedalje for hans arbejde for kultur og kunst, en anerkendelse af hans bedrifter inden for uddannelse, skole, universitet og forskning og for at fremme kulturen.
