André Bricka, søn af polstrer Alfred Bricka, blev født i Strasbourg i 1922. Bricka havde knap nok forladt gymnasiet Lycée Fustel de Coulanges, før han blev indkaldt til det tyske militær for at kæmpe mod Rusland. Han deserterede, blev dømt til døden og blev til sidst benådet i 1944. Efter disse omtumlende og følelsesmæssigt opslidende begivenheder blev Bricka indskrevet på École supérieure des arts decoratifs i sin hjemby Strasbourg. Efter at have taget sin eksamen grundlagde han “Groupe de l’Issue” sammen med blandt andre Roger Max og flyttede til Paris for at fuldføre sin kunstneriske uddannelse under André Lhote og for at studere på Académie de la Grande Chaumière i Montparnasse fra 1946 til 1948.
Da han vendte tilbage til Strasbourg, åbnede Bricka sit atelier, deltog i nationale udstillinger og blev hyret til en række offentlige værker. Brickas bestillingsarbejde fra denne periode omfattede hospitalskapellet i Colmar (1953), kirkerne i Kunheim, Birlenbach og Boofzheim (1955, 1956) og mosaikker og vægkunst til skoler i Strasbourg, Sélestat og Colmar (1958). I løbet af denne tid grundlagde han et andet kollektiv med støtte fra formanden for den uafhængige Alsatian-kunstnergruppe, J-J Hueber.
Disse erfaringer gav ham mod på at søge en lærerstilling på Strasbourgs École supérieure des arts decoratifs, hvor han underviste i akademisk tegning fra 1956 til 1975. Han blev belønnet for sit bidrag til kunsten i disse år i den akademiske verden med titlen Chevalier des Arts et Lettres i 1971.
Efter sin succesrige periode besluttede Bricka, der havde tilbragt det meste af sin karriere i sin fødeby, at rejse rundt i verden og besøge Grækenland, Spanien, Italien og Nordafrika – alt sammen destinationer, der gav inspiration til hans værker, farver og motiver.
Bricka døde i Strasbourg i 1999.
