Andrés Nagel blev født i San Sebastián i 1947. Han blev i første omgang uddannet som arkitekt (i 1972), før han vendte sig mod kunsten, som han var selvlært inden for. Nagel har eksperimenteret som maler, skulptør og grafiker og er blevet en af Baskerlandets nutidige kunstnere, der har nydt størst international anerkendelse.
På trods af den eklektiske smag, der er blevet næret af en vedvarende trang til at rejse og opdage, har figuration (eller postmoderne figuration, som nogle kalder det) været et gennemgående element i hans malerier, skulpturer og graveringer. Denne tendens kan ses på baggrund af en modreaktion i 1960’erne og 70’erne mod den daværende fremherskende abstrakte og informalistiske form.
Tematisk beskæftiger Nagel sig hovedsagelig med sociale spørgsmål med en vis grad af sarkasme og respektløshed, der henleder tankerne på bevægelsen New Madrid Figuration, samtidig med at han anvender virkemidler fra popkunst (farver og bymæssige temaer), surrealisme (chokerende og humoristiske tilgange) og “arte povera” (brug af beskedne materialer og affald). Hans respektløshed har fået nogle af hans værker til at skabe polemik: Den 20. november 1975, dagen for Francos død, måtte en af Nagels skulpturer fjernes fra et butiksvindue, og i 1982 præsenterede han endnu et kontroversielt værk på Museo de Historia de Madrid, som blev forkastet af nogle, men som ikke desto mindre forblev i udstillingen.
I 1972 begyndte han at eksperimentere med gravering som medlem af Grupo Quince, som også omfattede andre baskiske kunstnere inden for retningen udfordrende figuration. I denne gruppe mødte han Eduardo Chillida, som satte et varigt præg på hans karriere.
Han udstillede for første gang i 1968 i San Sebastián. I 1974 åbnede han sin første udstilling i den spanske hovedstad i Galería Iolas‑Velasco og udstillede senere samme år i Bilbao i Galería Luzaro. Nagel begyndte at udstille sine grafiske værker fra 1979 og frem – første gang på La Ciudadela i Pamplona.
Hans skulpturer har også skabt polemik og debat. Nogle af Nagels værker er blevet sat op på offentlige steder rundt om i verden. I 1987 placerede kunstneren en stor stålskulptur på en plads i Barcelona. I 1991 fik han til opgave at lave en skulptur til Hakone Open-Air Museum i Japan. I 2001 blev en af hans skulpturer udstillet i haven til det historiske Palais Royal i Paris i anledning af udstillingen 50 ans de sculpture espagnole (50 år med spanske skulpturer), og den endte senere i Retiroparken i Madrid. I 2003 indviede kunstneren en otte meter høj bronzeskulptur med det folkelige øgenavn La patata (kartoflen) i den biscayiske by Amorebieta-Echano. Dette værk førte til en langvarig konflikt med det lokale byråd, som forsøgte at flytte det under henvisning til byplanlægningshensyn. Som en urokkelig forkæmper for intellektuel ejendomsret mente Nagel, at en ændring af placeringen ville forvrænge monumentet.
Nagels seneste soloudstillinger omfatter: Galería 3 Punts, Barcelona (2004), Galería Marlborough, Madrid (2003 – grafisk arbejde), Vizcaya, Zornotza Aretoa, Amorebieta, Spanien (2003), Tasende Gallery, La Jolla, California (2002), Galería Colón XVI, Bilbao (2002), Galería Moisés Pér de Albéniz, Pamplona (2002), Galería Antonia Puyó, Zaragoza (2002 – fotografi), Galería Mácula, Santa Cruz de Tenerife (2002), Galleria San Carlo, Milano (2001).
