Anne Deglain blev født i Chaudfontaine i 1929. Hun studerede tegning, radering og billedhuggerkunst på kunstakademiet i Liège og fortsatte sin uddannelse i maling af monumenter på det højere nationale kunstinstitut i Antwerpen. Senere kom hun til at stå i lære hos Jean Lurçat på hans slot i Saint Céré i Frankrig, før uddannelsesrejsen blev fuldendt på École Nationale des Arts Décoratifs et Tapisseries i Aubusson. Denne omfattende oplæring forklarer også Anne Deglains færdigheder og omdømme inden for hendes fag.
Hun havde en evne til at danne frie former, idet hun blandede sin traditionelle teknik med en moderne, abstrakt æstetik og emulerede penselstrøg og ekspressive geometriske mønstre. Med denne unikke tilgang blev hun ikke så overraskende den mest populære kunstvæver i regionen Vallonien. Hun var stolt af sit fags kulturelle og historiske rødder, som går tilbage til det 15. århundrede, og hun havde en respekt for fortidens teknikker, værktøjer og materialer. Dem så hun ingen grund til at skifte ud, selv om hun også havde en appetit efter de moderne stilarter. Hun mente, at vævekunsten var nærmere beslægtet med arkitektur og glasarbejde end med malerkunst. Allerede fra det øjeblik hun fik en idé, havde hun et billede oppe i hovedet af det endelige værk, som det ville se ud, når det var placeret på en væg. Hun så et kunstværks monumentalitet som noget iboende og uafhængigt af den genstand, værket måtte gengive.
En følelse af frustration over repræsentationens begrænsninger drev hende væk fra figuration og over mod “renere” former. Hun sagde: “Det er en kunstners ansvar at udvikle sig. Min udvikling kom fra et udtryksbehov, som krævede abstrakte former.”
Anne Deglain døde i Liège i 2013.
