Árpád Szenes blev født i Budapest i 1897. Den unge Szenes er opvokset i et privilegeret miljø af kunstnere og intellektuelle, og han havde mange muligheder for at fordybe sig i kunst, dens inkarnationer (musik, teater, skulptur, malerier) og dens figurer. I sin kunst hentede han inspiration fra disse områder. Selv da han som ung blev indkaldt til hæren, fortsatte han med at tegne sammen med sin ven Boros-Bierman. Szenes fik tuberkulose og blev fritaget fra tjeneste på et tidligt tidspunkt. Fra 1918 blev han indskrevet på Budapests frie akademi, hvor han studerede under Rippl-Rónai, en kunstner med mange prestigefyldte forbindelser til Paris’ avantgarde (Henri Matisse, Aristide Maillol, Albert Marquet, Pierre Bonnard, Édouard Vuillard), og som videreførte gennembruddet af denne banebrydende generation. Fra 1924 og fremefter var Szenes inspireret omend umotiveret og fulgte livets gang, idet han rejste gennem Europa (Berlin, München, Firenze, Rom og endelig Paris) og uddannede sig undervejs.
I 1928 gik han i den franske hovedstad på l’Académie de la Grande Chaumière som gratist. I Paris mødte Szenes sin kommende kone Helena Vieira da Silva, og sammen dannede de en af de mest berømte kunstneriske duoer inden for moderne kunst. De blev gift to år senere. De boede først på “la Villa des Camélias” med Jules Pascin, Edgard Varèse og Kokoschka som naboer. I 1931 flyttede de til Atelier 17 og blev venner med de surrealistiske malere Juan Miro og Max Ernst. Szenes efterlignede for det meste de moderne mestres stil i forskellige atelierer i løbet af denne periode.
I 1939 flyttede parret til Lissabon. I den portugisiske hovedstad udstillede Szenes for første gang i 1940 sine originale værker. Som i Paris omgav parret sig med lokale intellektuelle for at kultivere deres eget arbejde – en fremgangsmåde, som de genoptog i Brasilien, da de flyttede dertil senere i 1940’erne. I 1944 havde deres første atelier tiltrukket over 200 studerende, hvilket tvang dem til at åbne et andet sted i Rio. I resten af det årti udstillede parret i Nord- og Latinamerika (Rio de Janeiro Fine Arts Museum, MoMA i New York, Art Institute of Chicago, Cincinnati Art Museum). Efter denne vellykkede transatlantiske eskapade vendte parret tilbage til Paris i 1947.
Denne tilbagevenden markerede en formmæssig overgang, nemlig med oprettelsen af Banquet-serien. Fra 1949 og fremefter blev disse værker udstillet i og uden for Europa, på Galerie Jeanne Bucher i Paris, på Musée cantonal de Lausanne og på Kunsthaus i Zürich, i Milano og København samt på São Paulo-biennalen og Guggenheim i New York.
En efterfølgende rejse gennem Portugal og Spanien i 1958 inspirerede udviklingen af landskabsmotiver og brugen af jord- eller havfarver og fra 1960 den lagdelte udvikling af det, der kaldes “den vertikale udvidelse af horisonten”. Med dette skift påbegyndtes en udvikling med større skalaer og formater. I 1972 blev der udstillet et omfattende retrospektiv af Szenes’ værker på Frankrigs nationale museer.
Szenes gik bort i 1985. Til hans ære blev der i Lissabon oprettet en fond, der samler en del af hans værker.
