Benjamin Lucien Royaards blev født i Schoorl i 1939. Efter at have dimitteret fra Rijksacademie van Beeldende Kunsten (rigsakademiet for billedkunst) i Amsterdam brugte kunstneren sin fri- og arbejdstid i både hjemlandet, Nederlandene (Amsterdam, Edam, Friesland og Zeeland), og nabolandet Belgien (Antwerpen), og han tilbragte også kortere perioder i New York, Paris og Basses-Alpes. Til sidst slog han sig dog permanent ned i Drôme i Frankrig i 1976.
Royaards høstede allerede anerkendelse som 19-årig studerende, da han fik til opgave at male store freskoer til kongeslottet i Amsterdam. Presset fra dette første offentlige projekt, som medførte lokal offentlig bevågenhed, var delvist grunden til, at han valgte at bo i udlandet, så han kunne fokusere på sit arbejde i ro og mag.
Royaards’ arbejde er karakteriseret ved skiftende perioder med henholdsvis figurativ og abstrakt kunst, som dog nogle gange kombineres, og brug af oliemaling, gouache og vandfarver, men han gør sig også i tegninger og raderinger. Den endegyldige flytning til Frankrig skete, samtidig med at han kastede sig over skulpturkunsten, som måske er den kunstform, han er bedst kendt for i dag.
I 1982 fik han førstepræmien for radering ved Venedigbiennalen.
Her følger et udvalg af hans udstillinger: Stedelijk Museum Schiedam i Schiedam (1969), Institut Néerlandais i Paris (1977), kirken Grote Kerk (også kaldet Sint Nicolaaskerk) i Edam (1979), Singer Museum i Laren (1983), Realitées Nouvelles på Grand Palais i Paris (1984), Acte 85 på Grand Palais i Paris (1985), Smelik & Stokking Galleries i Haag (1990-1993), Art ’91 i London (1991), KunstRAI i Amsterdam (1994), Wester Gasfabriek i Amsterdam (1997), Salon du Sud-Est i Lyon (1998) og en retrospektiv atelierudstilling i Montbrison sur Lez (2002-2004).
Royaards gik bort i 2009.
