Bentemarie Kjeldbæk blev født i Herlev i 1952. Hun er uddannet ved Københavns Kunst- og Håndværksskole (1969-1974), Ny Carlsberg Glyptotek og Det Kongelige Danske Kunstakademi (1976-1982) og tilhørte samme generation som De Unge Vilde, men delte ikke disses anskuelser. Det har forlenet hendes værker med et mere personligt præg.
Selv om hendes tilgang til maleri er rodfæstet i en genkendelig tradition, er den ikke desto mindre sammensat af genopdagelse, nytænkning og i sidste ende omformning. Ud over hendes forståelse for håndværkskunsten, som gør det muligt for hende at bearbejde både materialer og historie, har talrige ophold i Spanien tilsyneladende også haft rig indvirkning på hendes kreative udladninger. Hun hjemfører således fra den Iberiske Halvø stærke farver og dramatiske emner som afbildninger af markeder, flamenco-dansere eller endda tyrefægtning. Alle disse motiver giver hende mulighed for at demonstrere sin tekniske kunnen og sublimere sine emner med hendes linjearbejde, farvesammensætning, belysning og generel dynamik.
Kunstneren giver selv os et indblik i denne synlige indflydelse: “Jeg har været i Spanien og Portugal for at tegne skitserne og har lavet en enkel og konkret farveskala. Det er de komplementære farver, der fascinerer mig mest, rød-grøn, gul-violet, blå-orange. De fremhæver hinanden, men giver også grå på nethinden, så farverne bliver rolige. Jeg bruger også denne dobbelte effekt i farverne i motiverne. Den spanske kvinde på markedspladsen med sine fisk: de er to. Hofdamen og prinsessen i Velazquez’ Las Meninas, der hænger på Prado-museet i Madrid. Joan Mirós kådefuldt legende skikkelser, Salvador Dalís højhælede sko, tyrehovedet der kigger på dig, hoved- og bifigurer, to farver, to figurer. Jeg har brug for mange skitser, før den rigtige indgår i grundkompositionen, som kan være figurer placeret lodret eller vandret, i cirkel, bue eller diagonalt. Jeg maler kun i de meget naturlige farvepigmenter og river dem selv i fransk terpentin og granharpiks. Jeg maler på håndvævet belgisk linnedlærred, som jeg forbereder i mange tynde lag læderlim og titaniumhvid. Det robuste lærred kræver håndlavede rammer, fordi det giver sig i løbet af arbejdsprocessen. Jeg elsker de gamle malerteknikker, som er dem, jeg ser i de store værker på museerne”.
