Skip to main content

Boyd WEBB


(1947)

Boyd Webb blev født i Christchurch i New Zealand i 1947. Han gik på Ilam School of Fine Arts ved University of Canterbury (hvorfra han dimitterede i 1971) i sin fødeby og flyttede senere til England, hvor han studerede på Royal College of Art i London (1972-1975).

Webb var oprindeligt en skulptør, som arbejdede med glasfiber, men han valgte at skifte til fotografi og film. Denne nye tilgang og kunstform, som formede størstedelen af hans karriere, kan deles op i tre forskellige perioder.

I den første periode, som begyndte i 1970’erne, kombinerede han billeder og tekst for at udforske menneskets behov for at analysere.

Den efterfølgende periode, 1980’erne, dedikerede han til fotografier af en kombination af falske omgivelser og virkelige skuespillere, der resulterede i tableauer med spil på dybde og perspektiv. Kontrasten af de forskellige komponenter har ført til en beskrivelse af disse værker som dioramaer fra naturhistoriske museer. Emnet: studiet af den menneskelige dårskab. Teatralskheden og den tydelige kunstighed gav fotografierne et element af legesyge, idet fotografen fremhævede de tråde, han brugte til sin visuelle manipulation. Denne del af hans karriere er den mest velkendte og anerkendte, og den resulterede i, at han var kandidat til Turnerprisen i 1988.

I den sidste periode i hans karriere, dvs. siden 1990’erne, er kunstigheden i hans tidligere arbejde blevet erstattet af et mere videnskabeligt præg, hvor alle spor af optisk bedrag og konstruktion er slettet.

Efter årtusindskiftet vendte han sig mod filmen og præsenterede – til en lunken modtagelse – en kortfilm med titlen Horse and Dog, som blev vist på Estorick Collection i London i 2003.

Nogle af hans mest nævneværdige soloudstillinger har været: Whitechapel Art Gallery i London (1978), Whitechapel Art Gallery (1987), Directions på Hirshhorn Museum i Washington DC (1990), Boyd Webb på Brighton City Art Gallery med efterfølgende turné (1994) samt Auckland Art Gallery med efterfølgende turné (1997). Hertil kommer udstillinger på Centre Pompidou i Paris og Stedelijik i Amsterdam.

Webb bor og arbejder i Brighton.

Søg i samlingen

efter geografisk oprindelse

efter kunstner