Brendan Neiland blev født i Lichfield i 1941. Han studerede først på Birmingham College (1961-1966) og flyttede derefter til London for at studere på Royal College of Art, hvor han undervistes af Sir Peter Blake og færdiggjorde sin uddannelse i 1969.
Neiland var fascineret af de kunstneriske muligheder ved arkitekturen som motiv – i høj grad ligesom sin primære inspirationskilde, Fernand Léger, som efter at have arbejdet i et arkitektfirma anvendte markerede gitterlinjer i sine kunstneriske skildringer – og han så på bylandskabet på en ny måde og gengav det som et kunstnerisk motiv fyldt med poesi. Der er kompositionelle gitterlinjer i hans arbejde, som han dygtigt anvender til at harmonisere krusningerne og de rytmiske refleksioner på glas med de rigide stålstrukturer. Idéen bag hans værker stammer fra en meget enkel observation: “Så meget af byen ses gennem refleksion,” udtalte Neiland engang. Refleksion spiller således en fundamental rolle i hans arbejde og kan beskrives som hans centrale tematiske fokus. Spejlbilleder er dog uhåndgribelige og optræder derfor selvfølgelig sammen med forskellige ting og overflader i byen i Neilands værker: En af hans tidligste serier af malerier forestillede refleksioner på motorhjelme, mens senere malerier omhandlede bygningsrefleksioner. Endnu senere har kunstneren rettet sin opmærksomhed mod gadeskilte og reklamer. Når han rejser, og hans kontekst ændrer sig, gør farverne, varmen og den generelle atmosfære omkring de refleksioner, han foreviger, det samme.
Neilands fastholdte refleksioner minder om de romantiske skildringer af vand og dets fluiditet og selvfølgelig også om refleksionerne på landskabsmalerier. Grundlæggende set udforsker Nieland med sine værker – som også omfatter baggrunden bag byen i form af skyer, der driver hen over himlen, lys og skygger i konstant foranderlig bevægelse i kontrast til bygningernes monumentale stabilitet – en form for sublim skønhed, hvorved han følger i det 19. århundredes romantiske landskabsmaleres kølvand. Teknisk set tilhører kunstneren dog i høj grad sin egen tid: Penslen blev lagt til side til fordel for spraypistol og skalpel, og en helt særegen proces blev til med pap- og papirmasker samt skabeloner, som beskåredes og overførtes med bemærkelsesværdig præcision.
I begyndelsen af hans karriere blev hans kunstneriske dygtighed anerkendt med følgende priser: Daler Rowney-prisen fra Royal Academy of Arts i London (1978), en pris ved John Moores XI-udstillingen i Liverpool (1978) og en sølvmedalje fra Royal College of Art i London (1969). I 1992 blev han valgt til Royal Academy, men han mistede sit medlemskab i 2004, efter at der blev fundet økonomiske uregelmæssigheder i hans administration af Royal Academy-skoler. Visse kommentatorer gættede dog på, at eksklusionen af ham var relateret til en intern magtkamp om ledelsen af akademiet. Sir Peter Blake opsagde også sit medlemskab af Royal Academy i protest over eksklusionen af Neiland. Han blev også valgt som medlem af Royal Society of Arts og udnævnt til professor i maleri på University of Brighton.
Af internationale soloudstillinger kan nævnes: Neiland in Singapore på Galerie Belvedere i Singapore (2015), Neiland at the Cut på The Cut i London (2012), Neiland’s Choice på John Bloxham Gallery i London (2008), Brendan Neiland – A Retrospective på Museum and Art Galleries i Sharjah i De Forenede Arabiske Emirater (2006), A Display of Prints and Working Materials 1974-1995 på Royal Academy of Arts i London (1995) og Brendan Neiland – Recent Paintings på Fischer Fine Art i London (1991).
