Brigitte Kowanz blev født i Wien i 1957. Hun studerede ved Universitetet for Anvendt Kunst i Wien fra 1975 til 1980. Fra 1997 og indtil hun døde i 2022 havde hun et professorat der.
Opdagelsen af sine kunstneriske præferencer og den efterfølgende udvikling af sin egen unikke stil gjorde hun kort tid efter sin afsluttende eksamen. Lige fra første færd har Kowanz fokuseret på at undersøge lys og rum. I 1980’erne kom denne undersøgende adfærd til udtryk ved, at hun fremstillede papir- og skærmbilleder med fosforescerende og fluorescerende pigmenter (i samarbejde med Franz Graf). I midten af 1980’erne, med et ønske om mere stoflighed (og dermed rumlighed), anvendte kunstneren flasker som beholdere til lys, altså som lamper og med fluorescerende maling. Kompleksitet gjort enkel.
Brigitte Kowanz begrænsede sig ikke til at bruge lys som materiale, men udforskede det som en genstand i sig selv. Lysets hastighed, for eksempel, er numerisk dokumenteret i forskellige installationer og vægdekorationer. Denne matematiske tilgang supplerer hendes sproglige interesse, som har fået hende til at engagere sig i sprog og skrift og oversættelse heraf til koder. Morsealfabetet (som består af simple kombinationer af prikker og streger), kodesprog og binære koder er alle værktøjer og universer, hun har undersøgt.
På det seneste har gennemsigtighed og omredigering ved hjælp af glasspejle fået stadig større betydning i Kowanz’ arbejde. Dette førte til, at hun lagde forskellige lag af det virtuelle og det virkelige oven i hinanden i sine tredimensionale objekter. Den gensidige refleksion af lys, sprog og spejl (Rainer Fuchs) skaber hybride rum, hvis grænser synes at være klart defineret det ene øjeblik, men forsvundet i det næste. Virkelighedens rum og det virtuelles refleksion trænger igennem hinanden, og grænserne mellem kunstværket og observatøren bliver flydende.
Højdepunkter fra hendes senere udstillinger omfatter: 2020, Lost under the Surface, Museum Haus Konstruktiv, Zürich, Schweiz; 2019, Matter of Reflection, Häusler Contemporary, Zürich, Schweiz; 2019, Sichtlinien des Möglichen, Galerie der DG, München, Tyskland; 2018, Deutscher Lichtkunstpreis, Kunstmuseum Celle, Tyskland; 2017, Den østrigske pavilion (sammen med Erwin Wurm), 57. Biennale i Venedig, Italien; 2017, Codes and Cables, Häusler Contemporary, München, Tyskland; 2016, Keep at it, Häusler Contemporary, Lustenau, Østrig; 2015, Die Wiederkehr des endlos veränderten Selben, ArtBox im MQ Haupthof, Wien, Østrig; 2014, Dots and Dashes, Häusler Contemporary, Zürich, Schweiz; 2014, Spaces of Flow, Fernwärme Foyer – Wien Energie, Wien, Østrig; 2013, Transmissions (sammen med Mariano Sardon), Bryce Wolkowitz Gallery, New York, USA; 2012, In light of light, Galerie im Taxispalais, Innsbruck, Østrig; 2012, What Next, Häusler Contemporary, München, Tyskland; 2011, Borusan Contemporary, Istanbul, Tyrkiet; 2011, Studio d’Arte Contemporanea Pino Casagrande, Rom, Italien; 2011, Bryce Wolkowitz Gallery, New York, USA; 2011, Galerie im Taxispalais, Innsbruck, Østrig; 2010, Now I See: Sprache des Lichts, mumok, Wien, Østrig – blandt mange andre.
I løbet af sin karriere har Kowanz fået tildelt Kairo Biennale-prisen (2019); den tyske pris “Light Art Award” (2018); den østrigske ærespris Niederösterreichischer Kulturpreis
(2015); den østrigske stats pris Grand Austrian State Prize for Visual Arts (2009); den østrigske pris Austrian Art Prize for Visual Arts (1996); Wiens bys pris Prize of the City of Vienna for Visual Arts (1991); og Otto Mauer Prize (1989).
Kowanz døde i 2022.
