Camille Souter blev født Betty Pamela Holmes i Northampton i 1929. Hun fik kælenavnet “Camille” efter heltinden i Alexandre Dumas’ La Dame aux Camélias (Kameliadamen) af sin første mand, skuespilleren Gordon Souter. Selv om hun blev født i England, voksede den vordende kunstner op i Irland. Hun klarede sig glimrende i kunstundervisningen på Glengara Park School i Dún Laoghaire, men besluttede at uddanne sig til sygeplejerske på Guy’s Hospital i London. Under sygeplejerskeuddannelsen pådrog hun sig tuberkulose. Mens hun var rekonvalescent på Isle of Wight, deltog hun i beskæftigelsesterapeutiske kunstkurser. Uden nogen særlig formel uddannelse fortsatte den i det store og hele autodidakte Souter ikke desto mindre de terapeutiske kunstkurser, denne gang inden for billedhuggerkunst (under Yann Renard-Goulet), mens hun fortsat var rekonvalescent i Dublin. Den vordende kunstner besluttede sig til at færdiggøre sygeplejerskeuddannelsen London, hvor hun tog afsluttende eksamen i 1952, for derefter øjeblikkeligt at forlade sundhedssektoren til fordel for malerkunsten.
Souters kunst har en ubestridelig arkitektonisk tiltrækning, et motiv, hun udfolder i sine samtidige landskabsmalerier, der afbilder fabrikker, dokker, kanaler og slagterier. Denne forkærlighed blev til dels næret via et studielegat fra den italienske regering i 1958 – en periode, hvor hun fordybede sig i så mange italienske vidundere, som hun kunne. Hun tilpassede sine materialer afhængigt af konteksten (på grund af mangel på økonomiske midler benyttede hun aluminiumsmaling til cykler på et tidspunkt omkring 1959-1960), og forskellige påvirkninger øver indflydelse på, men dikterer aldrig hendes arbejde. Det er næsten umuligt – og i sidste ende nyttesløst – at forsøge at knytte Souters kunst til en bestemt bevægelse eller æstetik.
Hendes første soloudstilling løb af stablen på restauranten El Habano på Grafton Street i 1956. Det følgende år husede Clog Gallery i Dublin en opfølgende soloudstilling, hvor der blev udstillet nylige oliemalerier, gouacher og monotypier. I 1958 udstillede hun på New Vision Gallery i London, inden hun tog til Italien. Efter at være vendt tilbage til Irland udstillede hun sine værker med regelmæssige mellemrum: hun repræsenterede Irland ved Biennale de Paris (1961) og udstillede sammen med Barrie Cooke på Ulster Museum (1965); på New Gallery på Grosvenor Road i Belfast (1965); ved The Irish Imagination 1959-1971 i Hugh Lane Municipal Gallery i Dublin og senere i Washington (1971); og hun indgik i Irish Women Artists: 1870-1970-udstillingen (2014). Douglas Hyde Gallery arrangerede en retrospektiv udstilling med hendes arbejde i 1980, og det samme gjorde Royal Hibernian Academy i 2001.
Gennem hele sin karriere har Souter modtaget adskillige priser, herunder: Oireachtas Landscape Award (1973); Irish American Cultural Institute’s Gainey Award (1975); Grand Prix International de l’Art Contemporain de Monte Carlo (1977); Tony O’Malley award (1998); og Irish Museum of Modern Art’s Distinguished Career Award (2000). Hun er også blevet tildelt en æresdoktorgrad ved Trinity College Dublin (2015).
Souter bor og arbejder både på Achill Island, County Mayo, og i Dublin.
