Carol Rama blev født i Torino i 1918. Hun var selvlært og brugte og tilegnede sig ethvert emne, som hun havde lyst til, ofte på en forenklet og intuitiv måde til sit eget terapeutiske formål. Blandt disse var den nøgne kvindekrop et foretrukket emne. På trods af sin manglende uddannelse begyndte hun hurtigt at omgås datidens mest kendte navne, bl.a. Felice Casorati, Albino Galvano, Italo Calvino, Massimo Mila, Carlo Mollino, Gualtiero Passani og Corrado Levi.
Hendes akvareller af nøgne kvinder, nogle gange afbilledet med amputerede lemmer eller i kørestol, var udtryk for en utilsløret erotik. Disse blev ledsaget af andre menneskeliggjorte elementer, hvor hendes værker indeholdt dyr, ortopædiske proteser, tandproteser, sko og kropsdele, bl.a. fallossymboler, arme, fødder og tunger. På denne måde søgte kunstnere at udtrykke sin angst og sine fantasier, mens hun kæmpede med traumet efter sin fars selvmord og den psykiske sygdom, som havde ramt hendes mor. Der fulgte en abstrakt periode, hvor hendes malerier var influeret at samtidens kontekst, f.eks. Vietnamkrigen, Den Kolde Krig eller kogalskab.
Hendes første soloudstilling nogensinde, i Galleria Faber i Torino i 1945, blev lukket ned pga. hendes emners følsomme natur, og hendes arbejde blev beslaglagt af myndighederne. Det tog noget tid, før hendes værker kunne udstilles på normal vis igen. At det lykkedes, skyldtes bl.a. personer som Lea Vergine, som hjalp med at sikre, at hendes ældre værker kunne vises fra 1980’erne og frem. Hun organiserede sin første antologiske udstilling på kirkegården ved domkirken i Milano i 1985. Den internationale anerkendelse vendte derefter hurtigt tilbage. Hendes første udstilling i USA fandt sted på Esso Gallery i New York i 1997 og blev arrangeret af Filippo Fossati og Jennifer Bacon. Offentlige udstillinger vækkede interesse blandt det internationale publikum, særligt ved den 45. biennale i Venedig i 1993, hvor hun havde sit eget udstillingslokale, i 1996 med kollektivet Inside the Visible på Institute of Contemporary Art i Boston (og efterfølgende i Washington og Perth) og hendes antologiske udstilling på Stedelijk Museum i Amsterdam i 1998. Hun afsluttede perioden med at få tildelt Golden Lion for sin karriere på den 50. biennale i 2003.
I 2004 afholdt hun en større antologisk udstilling på Sandretto Re Rebaudengo Foundation i Torino, som senere blev gengivet på Museum of Modern and Contemporary Art i Trento og Rovereto og Baltic Centre for Contemporary Art i Gateshead i Storbritannien. City Museum i Ulm i Tyskland og Taxispalais Gallery i Innsbruck arrangerede også store retrospektive udstillinger i 2004 og 2005.
Sidenhen har der været andre betydningsfulde udstillinger: La Passione secondo Carol Rama, GAM Civic Gallery of Modern and Contemporary Art, Torino (2017), Carol Rama – Lei, Lui, Loro, Exhibiting and Moving Arts Centre, Cagliari og MACC Museum of Contemporary Art, Calasetta (2016), La passion selon Carol Rama, museet for moderne kunst i Paris (2015), Il garbo è tutto. Segni e carte di Carol Rama, GAM Civic Gallery of Modern and Contemporary Art, Torino (2014-2015), La Passió segons Carol Rama, MACBA Museum of Contemporary Art, Barcelona (2014-2015), Di quadro in quadro, opere 1937-2003, Galleria Carlina, Torino (2013), og Carol Rama, Spazio Anche Più Che Tempo, Isabella Bortolozzi Gallery, Berlin (2012).
Rama døde i 2015.
