Connor Fallon blev født i Dublin i 1939. Hans akademiske engagement i kunsten opstod som resultatet af et kompromis. Han startede oprindeligt på Trinity College Dublin i 1957 med det formål at læse naturvidenskab. Og det var her, han begyndte at male, og hvor han også blev opmuntret til at forfølge sin passion rent akademisk. Hans far, digteren og dramatikeren Padraic Fallon, var ikke i stand til at se sin søns talent, og han insisterede på, at sønnen skulle deltage i aftenskoleundervisning i bogføring. Fra maleriet (han studerede under Richard Kingston) blev Fallon nyorienteret i retning af billedhuggerkunsten af sine mentorer Denis Mitchell og Breon O’Casey, efter at han havde skabt Owl In Aluminium i 1969.
Som den poetiske billedhugger Fallon var, fandt han først frem til sin kunstneriske løbebane hen ad vejen. Fallon, der var en beundrer af de kubistiske og konstruktivistiske bevægelsers fremmarch i det forrige århundrede, forsøgte at udforske de negative flader, der var indlejret i hans skulpturelle former. Derfor styres de enkelte selvstændige skulpturdele af uafhængige og selvopfyldende linjeforløb i hans skulpturer. En sådan rumlig helhed understøttes af de organiske motiver, der ofte manifesterer sig i hans arbejde – fugle af enhver art, heste, fisk osv. En enkelt ekspressiv akse foldes kontinuerligt ind mod sig selv for at danne masser, former og en generel struktur. Grænsen mellem fladhed og volumen er lige så skrøbelig som figurerne, der trækker den.
Selvom Fallon til at begynde med var varsom med at gøre for meget ud af sin skulpturelle produktion, modtog han omsider bestillinger på adskillige projekter fra offentlige institutioner, herunder St Patrick’s Hospital, Irish Life, University College Dublin, University College Cork, Independent Newspapers, Enniscorthy Bridge (The Singing Bird, 1993) samt Bank of Ireland.
Sideløbende med at hans værker nu kunne ses i det offentlige rum, udstillede Fallon også i private sammenhænge. Den første gang, han udstillede sine værker, var på Nanly Orion i 1972, han afholdte sine første soloudstillinger på Emmet Gallery i 1975 og 1977, efterfulgt af udstillinger på Land Lane Gallery (1978), Taylor Galleries i Dublin (1983, 1990, 1993, 1997), Philadelphia Art Alliance, hvor han udstillede i sin egenskab af en Ballinglen Arts Fellow (1994), Sligo Art Gallery (1994) samt Theo Waddington Fine Art Gallery i Canada (1997).
1980’erne og 1990’erne modtog han en række hædersbevisninger fra forskellige institutioner. I 1980 fik Fallon tildelt Oireachtas Gold Medal for Sculpture. Han blev associeret medlem af Royal Hibernian Academy i 1981 (han blev fuldgyldigt medlem i 1989). Han blev tildelt en æresgrad fra National College of Art and Design i 1993.
