Dan Wolgers blev født i Stockholm, in 1955. Han studerede ved Kungliga Konsthögskolan, Stockholm (1980-1985), Grundskolan för konstnärlig utbildning, Stockholm (1978-1979) og Nyckelviksskolan, Lidingö (1977-1978). Senere i livet formidlede han sine kundskaber til kommende generationer af svenske kunstnere, idet han underviste på Kungliga Akademien för de fria konsterna (1995-1998) og Konstfack, the University College of Arts, Crafts and Design (1993-1995), ligeledes i Stockholm.
Wolgers er en berygtet skikkelse inden for moderne svensk konceptkunst. Selv om han er velkendt, er han ikke vellidt, og de fleste mener, at han personificerer elitens udskejelser i den moderne kunstverden. Kunstneren har imidlertid bevidst dyrket dette image.
I 1991 bestilte han nemlig et reklamebureau til at arrangere en udstilling “i hans navn” uden på forhånd at have undersøgt nogen som helst aspekter af bureauets forslag, hvorefter han dukker op som besøgende ved åbningen og ser det hele for første gang. I 1992 gik han endnu mere til yderligheder, da han blev hyret at nydesigne den svenske telefonbog. Det eneste navn og nummer, som den ajourførte telefonbog viste, var hans eget. Han skal have modtaget mange vrede opkald som følge heraf. Den sidste hændelse indtraf et par måneder senere, da han i stedet for at skabe noget til en gruppeudstilling, som han var blevet indbudt til at deltage i, stjal nogle af værkerne samt genstande fra mødestedet, såsom bænke, som han solgte til Stockholms auktionshus. Wolgers eneste bidrag til den pågældende udstilling var en plade med hans navn på. Han blev kendt skyldig for sine forseelser efter en absurd retssag, hvis dom han solgte – stadig forseglet i den oprindelige konvolut – til en norsk samler.
Selv om ikke alle er modtagelige over for hans unægteligt særprægede form for humor, er den en fast del af hans virksomhed og har hjulpet kunstneren til at finde sin egen niche i nutidens kunst. Wolgers betragter kunst mindre som produktion og mere som et social og mekanisk redskab. Heraf måske hans senere udvikling i retning af maskinbaserede værker, som giver anledning til endnu dybere overvejelser om produktivitet og de forventede resultater, som kunstneren har forsøgt at nedbryde gennem hele sin karriere. Uanset om det er i maskinen eller i kunsten, har Wolgers valgt at være et hjul i maskineriet.
Blandt tidlige udstillinger (1980’erne) kan nævnes: Galerie Aronowitsch, Stockholm; Anders Tornberg Gallery, Lund; Galleri Lars Bohman, Stockholm; Galleri Riis, Oslo, Norge og Stockholm Arnstedt & Kullgren, Östra Karup; Galleri Magnus Karlsson, Stockholm; Bohman-Knäpper, Stockholm.
Blandt de seneste soloudstillinger kan nævnes: A–O/Nattfiskare, Bohman-Knäpper, Stockholm (2017); Ej funktionstestad, (sammen med Jockum Nordström), Karlskrona konsthall (2016); Egentligheter (sammen med Lena Andersson), Spritmuseum, Stockholm (2016); En verklighet (drömd), Market Art Fair, Liljevalchs, Stockholm (2015); I olivlunden/In the Olive Grove, Galleri Magnus Karlsson, Stockholm (2014); En metautställning, Galleri Magnus Karlsson, Stockholm (2013); En annan sorts sammanfattning, Ateljén, Konstakademien, Stockholm (2013); De Profundis, Galleri Riis, Stockholm (2013); Det stängda paradisets portar, Galleri Riis, Stockholm og Oslo (2011); Varbergs konsthall, Varberg (2010); Galerie Aronowitsch, Stockholm (2010); Krognoshuset, Lund (2010); Sturehof, Stockholm (2010).
Wolgers har haft to store tilbageskuende udstillinger, den ene ved Liljevalchs Art Hall, Stockholm (2001) og den anden på Spritmuseum, Stockholm (2016).
Wolgers bor og arbejder i Stockholm.
