Daniela Chirion blev født i Bukarest i 1978. Efter en grunduddannelse ved Liceul de Arte Plastice “Nicolae Tonitza” (Nicolae Tonitza-kunstgymnasiet) dimitterede hun fra Universitatea Națională de Arte București i 2002 og fik sin mastergrad i visuel kunst fra samme institution i 2006.
Gennem forskellige moderne medier udforsker Chirion menneskehedens stille tanker. Uanset om hun udtrykker sig i malerkunst, tegning, fotografi eller videokunst, emmer hendes kunst af flygtig menneskelig intimitet. Hver serie har sin egen farvepalet, hvis toner og nuancer understreger det afbildede tema. I serien White Shades arbejder kunstneren f.eks. med grå noter til at gengive sengelinnedets tekstur og indfange dets latente varme, som om nogen lige er gået, og deres fravær kan sanses.
Poesi – der altid indirekte er til stede i al Chirions kunst – er en anden udtryksmåde, som kunstneren benytter. I sine digte formidler hun sin indre verdens rastløshed, sætter spørgsmålstegn ved menneskets vilkår som helhed og søger mere generelt mening gennem det jordnære, det normale, hverdagen – et emne, der siden 2008 er blevet det fremherskende i hendes værker.
Chirions kunstværker er udstillet på forskellige kulturelle og politiske institutioner rundt om i verden.
Hun bor og arbejder i øjeblikket dels i Belgien, dels i Rumænien.