Daniela Făiniş blev født i Dolj i 1961. Kunstneren, der er en ledende figur på Rumæniens scene for moderne keramik, dimitterede i 1985 fra Institutul de Arte Plastice "Nicolae Grigorescu" i Bukarest, hvor hun studerede under Costel Badea. Hun fik tidligt mulighed for at dele sit talent og har deltaget i en lang række nationale og internationale udstillinger, hovedsageligt med fokus på hendes foretrukne teknik.
Făiniş har rejst verden rundt, fra Rumænien til Japan, for at promovere sit håndværk. Hun er dog ikke bundet af sit materiale, tværtimod. I årenes løb har hun udvidet keramikkens kunstneriske sprog ved at kombinere det med andre materialer, nemlig metal, træ, maling og grafit. Gennem inddragelse af naturen som altings oprindelse, kilde og destination, fylder Făiniş sine værker med en følelse af universalitet og tidløshed, der indbyder hendes publikum til ransagelse af sjælen. I stilistisk henseende giver kunstneren en ny fortolkning af fragmentering. Skår af keramik (der enten er knust eller splintret) indrammes af de materialer, der omgiver dem. Hun anvender disse skår enten som selvstændige skulpturer eller bare som overflader til maling eller tegning. Mulighederne er legio.
Gennem en dekorativ fantastisk stil og ditto tilgang til keramik har Făiniş været i stand til at behandle en række emner, nogle mere samfundsmæssige, tragiske eller kritiske end andre, på en volds- og aggressionsfri måde. Hendes arbejdsmåde er fri både med hensyn til teknik og visuelt sprog.
Blandt de udmærkelser, Făiniş har modtaget for sin kunst, kan nævnes: guldmedalje fra Triennale della Ceramica d'Arte Contemporanea (triennale for keramikkunst) i Gualdo Tadino, Perugia, i 1989 og 1990, en æresomtale ved Den Internationale Keramikfestival i Mino, Japan (1997), førstepræmie ved Den Internationale Biennale for Keramikkunst i Aveiro, Portugal, samt den rumænske Ordinul Meritul Cultural (fortjenstorden for kunst) med rang af kommandør i 2004.
Făiniş bor og arbejder Bukarest.
