Dorte Dahlin blev født i København i 1955. Som studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København (1978-1982, under Sven Dalsgaard, Freddie Lerche og Hein Heinsen) blev Dahlin præget af den indsigtsfulde underfundighed ved kinesiske tryk, hvor dampagtig blæk sammenfletter masse, tomrum og dybde. Dette æstetiske møde – der bl.a. blev formidlet gennem en udstilling af kinesisk kunst i Hamborg – blev til en åbenbaring for kunstneren, der omsatte oplevelsen i sit eget arbejde og skabte rumlige formationer, som hun beskriver som “mistet afstand” eller “gummigeometri”. Hendes værk fra 1988, Jeg glemte at huske at glemme, indkapsler perfekt denne kunstneriske indflydelse og følsomhed.
Som de fleste af epokens danske kunstnere trådte Dahlin ind på samtidskunstens scene midt i De Unge Vilde-bevægelsens ståhej og happenings. Hun skabte imidlertid sin helt egen niche, og trådte for alvor selvstændigt i karakter ved sin deltagelse i udstillingen Kniven på hovedet i 1982 på Tranegården i Gentofte.
Mens hendes arbejder i 80’erne var kendetegnet ved gummigeometri og eksperimenter med perspektiver, blev 90’erne præget af store monokromatisk malede genstande gentaget i halvabstrakte, svimmelgørende mønstre.
Den radikale nyskabelse, som ligger i Dahlins sansning gennem lysets og rummets usynlighed, er ikke kun blevet udforsket kunstnerisk, men også akademisk og professionelt. Som medlem af Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum (1996-2000) og desuden siden 2001 som leder af NOMAD ACADEMY – et multikulturelt udvekslingsprogram – har Dahlin været i stand til at omsætte sine kunstneriske overvejelser i praksis. I hendes offentlige værker bruges lyset ofte til at fremhæve et rum inde i et andet rum, der afslører usynligheden ved at slette den. Kunstneren skaber med en forkærlighed for skråninger og trapper forsvindende og immaterielle lysstrømme af mærkbare materialer.
Dahlin har på det seneste foretrukket skulpturelle medier og performancemedier, fordi hun ser muligheder i deres stedsspecifikke kendetegn. Et godt eksempel er den massive stendør (kvadratsektioner af rosakvarts holdt sammen af et metalgitter), hun fremstillede til Ålborg Klosterkirke (2012). I samme åndedræt bør nævnes Trappe og Monument (Hirtshals), skabt i samarbejde med billedhuggeren Mogens Møller.
Dahlin bor og arbejder i København.
