Đuro Seder blev født i Zagreb i 1927. Hele hans akademiske rejse var helliget kunsten. Han gik på 1. klassiske gymnasium i Zagreb og tog i 1946 eksamen fra det klassiske gymnasium i Split. Han begyndte så sin uddannelse på Kunstakademiet i Zagreb, hvor han studerede under prof. Antun Mejzdić, og tog eksamen i 1951. Han var konstant nysgerrig og specialiserede sig i malerkunst under prof. Marino Tartaglia. Han følte sig hjemme i det akademiske miljø og begyndte i 1981 at undervise på Kunstakademiet i Zagreb, hvorefter han blev professor og fortsatte med at undervise, indtil han gik på pension i 1998. Han har stadig status som professor emeritus.
Seders karriere er tæt forbundet med hans aktivitet i Gorgona-gruppen, som var aktiv i Zagreb mellem 1959 og 1966, og som også omfattede Josip Vaništa, Julije Knifer, billedhuggeren Ivan Kožarić, kritikerne Radoslav Putar, Matko Meštrović og Dimitrije Bašičević Mangelos samt arkitekten Miljenko Horvat. Gruppen udviklede ikke en homogen æstetik eller stil, og i stedet var hvert medlem i stand til at dyrke sin egen kreative autonomi. Den samlende ideologi bestod i eksperimenteren, ukonventionelle former og systemkritiske metoder, der var udviklet inden for tre hovedakser: udstillingerne i Studio G (1961-1963, Schira Salon, Zagreb), udgivelsen af antimagasinet "Gorgona" (1961-1966 – hver udgave var et kunstværk i sig selv) og skabelsen af koncepter, projekter og forskellige former for kunstnerisk kommunikation.
Denne informalisme gav Seder fuld frihed til at skabe abstrakte kromatiske eksperimenter, der varierede fra rige farverige sammensætninger til dystre monokrome og tilsyneladende "tomme" billeder. Denne udvikling er en kommentar til selve praksis, en tautologisk refleksion med fokus på frembringelse af billeder i en metakritisk tilgang til malerkunst.
Sideløbende med sit arbejde som bildende kunstner har Seder også skrevet digte. I 1960'erne og 70'erne offentliggjorde han digte i tidsskrifterne Razlog, Kolo, Forum og Republika. Da Gorgona-gruppefasen i hans karriere nærmede sig sin afslutning, offentliggjorde han et essay med titlen "The Impossible of Image" (1971) og fulgte senere op med "The Possibility of Image" (1981). I 1978 udgav han en digtsamling, Father from a Pot, med hjælp fra Universitetet i Zagreb.
Han har været fuldgyldigt medlem af det kroatiske akademi for videnskab og kunst siden 2000, og siden 2011 har han været leder af akademiets glyptotek.
