Eva-Liisa Isomaa blev født i Ylitornio i 1956. Hun studerede ved Universitet for kunst og design i Helsinki (1979-1984) og kunstakademiet i Helsinki (1982-1987). Hun kom senere til at undervise på samme sted fra 1990 til 1992 og har undervist der igen siden 2001. Senere i livet studerede hun også videokunst (mellem 2008 og 2009) og fotografi (fra 2009 til 2010) på Tampere Universitet for anvendt videnskab.
Tematisk står hukommelse og erindring i centrum for Isomaas kreative refleksion. En vis grad af privat og personlig historie finder naturligvis vej ind i hendes arbejde. Disse personlige elementer gøres universelle gennem kunsten, der bringer dem ind i det offentlige rum. Tid og fortælling blandes rundt i disse kunstneriske idéer. Vand, en almindelig metafor for hukommelse og tidens gang, har en ganske særlig plads i hendes arbejde. Dråben, et øjeblik eller en detalje, indgår i en bredere fortælling, dens flow og forløb. Landskabsmaleriet er således den genre, som Isomaa har følt sig mest komfortabel ved i sin mere end 30 årige karriere.
Isomaa modtog Ars Arctica Recognition Award i 1986, Pro Graphica First Award i 1989, Prague Graphic Triennial First Award i 1989, Hungarian Graphic Artists Award i 1999 og Győr Art Museum Award i 2009. Hun fik tildelt femårige statslige kunstnerstipendier i 1994, 2002 og 2010.
