Elvira Bach blev født i 1951 i Neuenhain. Hun påbegyndte sin kunstneriske uddannelse ved at studere glaspusteri ved Erwin-Stein-Schule i Hadamar mellem 1967 og 1970, før hun videreførte sin uddannelse under Hann Trier ved Hochschule der Künste fra 1972 til 1979.
I løbet af disse formative år i den tyske hovedstad blandede hun sig med fremadstræbende kunstnere. Kunstnere, der – som hun selv – skulle komme til at præge moderne tysk kunst. Rainer Fetting og Helmut Middendorf, der begge er bidragydere til Europa-Parlamentets samling af samtidskunst, var blandt dem.
Rent kunstnerisk kredser Bachs arbejde om ønsket om at nedbryde etablerede opfattelser af kvindelighed. Det har hun primært ført ud i livet via ukonventionelle kvindeskildringer og selvportrætter, der trækker på forskellige inspirationskilder: antikken, arkaiske kulturer og kunstnere som Frida Kahlo. Hendes oeuvre løfter og fejrer den Neue Frau (den nye kvinde) ved at undersøge fortiden og udfordre den gennem dette universelle billede af den moderne kvinde. Bach projicerer denne redefinition af kvinden over på lærredet og inkarnerer sig selv som en ny udgave af den kvindelige kunstner. I 1982 var hun f.eks. – i en alder af kun 29 år – den første kvinde, der blev inviteret til at udstille på documenta 7 i Kassel. Hendes tillid til sit eget arbejde har gjort det muligt for hende at tilsidesætte behovet for at gå med på moderne tendenser og – midt iblandt konceptuelle, analytiske og rationelle tilgange – har hun holdt fast ved maleriet, som hun har udforsket på energiske, ekspressive og sanselige måder.
De primære bestanddele i hendes stil er farver, dynamik og et udvalg af gentagne motiver. Selvportrætter har en central plads i hendes kunst, og kunstneren skildrer sig selv med flair for mise en scène. Udstyr og overdådige outfits bruges normalt til at fremhæve hendes kvindelighed, den tematiske kerne i hendes arbejde. Fra 1980’erne og frem er den universelle kvindeskikkelse, som Bach uddrager af sine selvportrætter, blevet forbundet med mere eksplicitte erotiske betydningsmarkører såsom slangen. Dette symbolsprog fortsatte med at udvikle sig med hendes erfaringer og rejser, f.eks. hendes tid i Senegal (1986-1992).
Bach bor og arbejder for tiden i Berlin.
