Emilio Vedova blev født i Venedig i 1919. Som barn af en håndværkerfamilie startede han først med at arbejde på en fabrik, før han kom i lære som fotograf og i et dekoratørværksted. Selvlært og med en passion for malerkunsten producerede han uafbrudt op igennem 1930’erne. Hans tegninger fra denne tidlige periode, som dokumenterede hans rejser, er kendetegnet af de nervøse lineære træk, som blev signaturen for hans værker.
Hans hjemby spillede en unik rolle i hans æstetiske udvikling. Den venetianske tradition, i alle sine former, blev en del af hans stil. Sammen med indflydelsen fra internationale kunstnere som Rembrandt, Goya og Daumier, havde hans værker en stemning af Tizian, Tintoretto, Guardi og venetiansk barokarkitektur, hvorfra han hentede en særlig fornemmelse af dynamik.
I slutningen af 1930’erne gik han på en friskole for nøgenstudier i Firenze. Værker inspireret af denne periode blev udstillet et årti senere i Galleria Ongania i Venedig sammen med stilleben og andre værker. Det var i denne periode, at Vedova også etablerede et omfattende netværk af kunstneriske kontakter. Han kom i kontakt med Corrente-gruppen (1942-1943), som omfattede Renato Guttuso og Renato Birolli. Denne periode blev dog afbrudt af Anden Verdenskrig, hvor Vedova blev en del af modstandsbevægelsen i Rom og kæmpede i Piemontes bjerge. I 1946 skrev han under på realistmanifestet Oltre Guernica og var medstifter af Nuova Secessione Italiana i Venedig, forløberen til Fronte Nuovo delle Arti.
Som medlem af disse kollektiver skabte han værker i pastel, som gav ham mulighed for at udtrykke de intense følelser, der var opstået pga. krigen, hvilket forsat skulle blive kanaliseret ud gennem hans arbejde i flere år fremover. Disse værker blev udstillet på biennalen i Venedig i 1948, hvor Vedova også fik sit eget dedikerede lokale i 1952.
I 1950’erne gik Vedova i gang med sine berømte serier Clash of situations, Cycle of protest og Cycles of nature. Disse skulle vise sig at være et vigtigt skridt mod international anerkendelse og førte til hans deltagelse i den første biennale i São Paulo i 1952, hvor han vandt en pris, der gjorde ham i stand til at tilbringe tre måneder i Brasilien. Samme år arrangerede og organiserede Rodolfo Pallucchini hans første udenlandske soloudstilling i Viviano Gallery i New York, hvor Vedova udstillede sine “sorte geometrier”.
Senere i årtiet fortsatte kunstneren med at udvide sit netværk og blev en del af Gruppo degli Otto. Denne tilknytning markerede en overgang fra en stringent geometrisk udformning til mere uformel, gestural og romantisk udtryksfuld abstrakt kunst. For Vedova var det et forløsende øjeblik, da han kunne udtrykke de følelser, der var relateret til protest, frygt og anspændthed, som hidtil havde forfulgt ham, på en renere og mere ægte måde.
I 1961 begyndte han på sin periode Plurimi. Denne serie værker var fordelt mellem Venedig (1961-1963) og Berlin (1963-1964). Han besluttede sig for at flytte til Tyskland for at se sin angst i øjnene og selv opleve den frygt og anspændthed, der var til stede i byen. I denne periode tog Vedova også imod nogle fantastiske muligheder: i 1963 deltog han i udstillingen Contemporary Italian Paintings i Australien, og i 1963-1964 udstillede han på Peintures italiennes d’aujourd’hui, som var på turne i Mellemøsten og Nordafrika.
Vedova døde i 2006, men hans værker er fortsat en inspiration for nye generationer gennem et utal af posthume soloudstillinger. De seneste omfatter bl.a. Emilio Vedova Immagini del Tempo 1936-2006, Palazzo Reale, Milano (2019), Emilio Vedova by Georg Baselitz, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2019), Historical Survey, Galerie Thaddaeus Ropac, Paris (2018), Solo, Museo Novecento, Firenze (2018), Emilio Vedova from the Collections of Castello di Rivoli Museum of Contemporary Art, Rivoli, Torino (2018), Emilio Vedova: De America, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2017), Georg Baselitz – Emilio Vedova, Museum Küppersmühle, Duisburg, Tyskland (2016), Emilio Vedova: Drawings, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2016), Emilio Vedova & Georg Baselitz, Galerie Thaddaeus Ropac, Salzburg, Østrig (2015), Frammenti Expo ’67: Emilio Vedova, Magazzini del Sale, Venedig (2015), Vedova in tondo, Spazio Vedova, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2014), Vedova Plurimo, Museo Correr/Ca’ Rezzonico – Museum of the Venetian 17th Century/Ca’ Pesaro, Venedig (2013), Emilio Vedova… Cosiddetti Carnevali…, Spazio Vedova, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2013), Emilio Vedova “Teleri 1981-1985”, Spazio Vedova, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2012), Lacerazione: Plurimi/Binari ’77/’78, Spazio Vedova, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2012), Emilio Vedova 1961 & 1984, Magazzini del Sale, Venedig (2011), … in continuum, compenetrations/transferred ’87/’88, Spazio Vedova, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2011), og Emilio Vedova Scultore, Spazio Vedova, Emilio and Annabianca Vedova Foundation, Venedig (2010).
