Fernando Sáez González blev født i Laredo i 1921. Da han fyldte 10 år – samme år, som Den Anden Spanske Republik blev udråbt – forlod hans familie Laredo og flyttede til Madrid. Her besøgte de Lope de Rueda Institución Libre de Enseñanza (et gratis uddannelsesinstitut), hvor den unge Sáez tog sine første skridt som kunstner og modtog sine første tegnepriser.
Som rastløs teenager i den spanske hovedstad begyndte Saez at besøge Pradomuseet og udviklede en fascination af van der Weyden, Brueghel, Mantegna, Hieronymus Bosch og Cranach. Efter at have tilbragt borgerkrigen i Laredo vendte han i 1939 tilbage til Madrid, hvor han det følgende år begyndte at samarbejde med pressen som tegner. I 1942 blev han indkaldt til at aftjene en lang obligatorisk værnepligt, der varede indtil 1946.
Da han vendte hjem, vekslede han mellem at følge undervisningen på kunstakademiet Real Academia de Bellas Artes de San Fernando og tage til kunstsammenkomster, hvor han mødte kritikere som Ramón Faraldo og Enrique Azcoaga, malere som Rafael Zabaleta og Pancho Cossío, skulptører som Ángel Ferrant og forfattere som Camilo José Cela, Ernest Hemingway, José García Nieto, Gerardo Diego og Dámaso Alonso.
I denne periode genoptog han sit arbejde som illustrator, navnlig samarbejdet med Eduardo Aunós for Editorial Grifón. Parallelt hermed holdt han i september 1948 sin første kollektive udstilling sammen med sin bror Martín, som også var maler.
På det kunstneriske plan kom det forrevne landskab ved Cantabriens kystlinje og dets barske kromatisme til for altid at sætte sit tydelige præg på Sáez’ kunst, som aldrig glemte somrene i Ontorria og i nærheden af Mazcuerras, hvor hans onkel var en sognpræst, og hvor han lærte forfatteren Concha Espina at kende. Kysten og dens store kromatiske spektrum fylder det meste af hans værker.
I 1950 holdt Sáez sin første solomaleriudstilling på Galería Clan i Madrid. Samme år fulgte udstillinger i Venezuela, Argentina og Frankrig. Herpå fulgte snart andre store begivenheder: I 1969 blev han af Musée Rath i Genève udvalgt til en udstilling om den spanske avant-garde med titlen Art espagnol d’aujourd’hui (spansk kunst i dag). Han udstillede også på Museo Municipal de Bellas Artes i Santander i 1978 og holdt sin første udstilling på Casa del Siglo XV i Segovia samme år.
Andre bemærkelsesværdige fremvisninger i løbet af hans karriere omfatter: Aula de Cultura La Venencia (Santander, 2006), Galería Santiago Casar (2008) og en stor antologisk udstilling af hans papirværker fra 1964‑2005 på Museo de Arte Moderno y Contemporáneo i Santander (2013). I 2017 organiserede Museo Luis González Robles i Alcalá de Henares en anden antologi: Fernando Sáez, Setenta años en la pintura (Fernando Sáez, 70 år inden for malerkunsten).
Sáez forblev praktisk taget aktiv, indtil han døde, og han tegnede, hver dag han havde kræfterne til det. Han gik bort i 2003.
