Florin Anton Ciubotaru blev født i Focşani i 1939. Som mange af sine betydelige samtidige blev han uddannet ved Institutul de Arte Plastice “Nicolae Grigorescu”. Han dimitterede i 1963 (studier under Corneliu Baba og Ştefan Constantinescu) og udviklede sig derefter til en (meta)kritisk maler. Han har fulgt en vej med udfordring, udforskning, spørgen og endeløse genovervejelser.
Ciubotaru – som også er kendt under navnet “Ciubo” – henter i mindre grad mening og formål i stil end i metode og tilgang. Ciubotaru er mere end blot en kunstner – han anser sig også for at være den uafhængige skildrer af sin egen kunstneriske løbebane. Dette skyldes til dels hans manglende tålmodighed med det, som han opfatter som kulturverdenens “komediespil”. Uanset om det drejer sig om scenografi, serialitet og navngivning, skiltning, udstillinger, ferniseringer, presserelationer eller kritik, er alle disse konventionelle aspekter af den moderne kunstscene i Ciubotarus øjne så kodificerede, at han betragter dem som stereotyper, unødvendige forhindringer, som han foretrækker at give afkald på for at søge efter virkelig ytringsfrihed.
Hans omtale af sine egne udstillinger som klichéagtige, tomme ceremonier er utroligt sigende. Hans kunst er tilsvarende reflekterende, idet han i sine værker opbygger lag af og slører fremstillingsmidler i intime kompositioner, som det sandsynligvis kun er ham selv, der til fulde er i stand til at opfatte og forstå. Ciubotarus besættelse af ytringsfrihed og hans afvisning af at give efter for, hvad han opfatter som et problematisk system, kan måske forklare hans arbejders kryptiske karakter.
Ved siden af sine kunstneriske refleksioner er Ciubotaru også professor ved Universitatea Națională de Arte Bucureștis afdeling for malerkunst.