Franz Graf blev født i Tulln i 1954. Han studerede ved Universitetet for Anvendt Kunst i Wien. I løbet af disse formative år udviklede Franz Graf frugtbare menneskelige og kunstneriske relationer, som stadig flyder ind i hans arbejde i dag. Han voksede op tæt på Oswald Oberhuber, tilbragte utallige timer med Arnulf Rainer og indledte et frugtbart kunstnerisk samarbejde med Brigitte Kowanz (som også er repræsenteret i Europa-Parlamentets samling af moderne kunst), som varede fra slutningen af 1970’erne til omkring 1984. Disse tre personer er kun nogle få af hans talrige samarbejdspartnere i årenes løb. Fritz Grohs, Svetlana Kopystiansky, Herbert Brandl, Otto Zitko, Elisabeth Plank, Kristján Gudmundsson, Allan Johnston, Ingólfur Arnarsson, Michaela Math, Gilbert Bretterbauer, Elke Krystufek, Eva Wohlgemut og Zenita Komad fortjener alle at blive nævnt.
Da transmission altid har været en vigtig facet af Franz Grafs kunstforståelse, var det en naturlig ting for ham at blive lærer senere i sin karriere, hvor han underviste i Reykjavik i 1986, inden han blev gæsteprofessor ved Universitetet for Anvendt Kunst i Wien og fra 1997 til 2006 ved Wien Kunstakademi.
Kunstnerisk arbejder Franz Graf med flere lag, som han lægger på i form af konkret materiale (grafit, blæk, fotografi eller fundne genstande), visuelt materiale (tekster, udsmykning, mønstre osv.) og betydning. Dette gør det muligt for ham at skabe forbindelser – eller kæder af abstraktioner, som de sommetider kaldes – mellem temaer, fortællinger, fortid og nutid. På trods af denne begrebsmæssige metode kan resultatet ofte sammenlignes med traditionel portrættering.
Af Franz Grafs soloudstillinger skal følgende nævnes: Frankfurter Kunstverein (1979), Neue Galerie am Landesmuseum Joanneum, Graz (1990), Vienna’s Secession (1995), Bonner Kunstverein (1995), Salzburg’s Rupertinum (2001) og i Museum for Anvendt Kunst (MAK) i Wien (2009).
I 2007 udførte han et gulvdesign ved indgangen til Salzburgs Mozarteum ved Mirabellplatz som led i et program omhandlende “kunst i arkitektur”. I 2012 udformede han en permanent installation kaldet “SUED”, som består af fire digitalt trykte glasvægge, som nu danner forbindelsen mellem Wiens hovedbanegård og S-Bahn- og U1-stationerne.
Franz Graf bor og arbejder i Wien.
