Gary Sargeant blev født i Abergele i det nordlige Wales i 1939. Han er søn af en stukkatør og har beskrevet sin tiltrækning til malerkunsten som genetisk og instinktiv: “Jeg har altid haft et behov for at male – jeg tegnede, så snart jeg kunne gå. Det var naturligt, medfødt, ikke tillært.”
Han blev født med en skelen, som der ikke kunne rettes op på, og da han var fire, kom der noget citronsaft i hans øjne, hvilket beskadigede dem yderligere. Senere i hans liv blev hans syn endnu værre, hvilket fik kunstneren til at lade sig registrere som blind i 1995. Synsproblemerne stoppede dog ikke Sargeant.
Han startede sin karriere som teatermaler på Sadler’s Wells i Covent Garden og London Palladium. Herfra kom han videre til TV-verdenen, først hos ABC i London og senere hos Tyne Tees i 1950’erne. Han fortsatte dog med at male ved siden af.
Han havde oprindeligt forestillet sig, at hans tid i TV-branchen skulle være kort, men hans planer ændrede sig væsentligt, da han mødte Val, som senere skulle blive hans hustru. Hans første soloudstilling blev afholdt på Laing Art Gallery i Newcastle, som er Vals hjemby. Kunstværkerne på denne udstilling forestillede minearbejderes forladte hytter, tømte gruber og ubrugte fabrikker, hvilket er passende temaer i den region.
Desværre blev kunstnerens syn endnu værre i 1974 efter et fald, som forårsagedes af et blødende mavesår. Selv om synet vendte delvist tilbage i hans venstre øje, kom det aldrig igen i hans højre øje. Diagnosen førte til en periode med alvorlig depression, som kulminerede i 1983, hvor kunstnerens syn helt forsvandt. Han blev efterfølgende indlagt på et psykiatrisk hospital. Der var heldigvis to mennesker, som hjalp ham ud af sin fortvivlelse og reddede hans liv: terapeuten Brian Tiffney og hans hustru, Val.
Terapien bestod bl.a. i at lade Sargeant lugte til pigment, og Tiffney tilskyndede ham også til at lære at male og tegne igen og forsikrede ham om hans talent og potentiale. Val hjalp til igennem hele processen ved at måle og overføre mål til lærredet. Teknikken omfatter brug af en hvid træpind med markeringer en fingerlængde fra hinanden til at måle elementer af landskabet. Pindens længde gøres så mindre på lærredet, så den er lige så lang som hans finger, og den afmærkes så omhyggeligt med malertape og Blu-Tack-hæftemasse, som hans hustru giver ham. Sargeant begynder herefter at male ved hjælp af sin farvehukommelse og sine andre sanser, f.eks. føle- og lugtesansen. “Jeg arbejder meget langsomt, fordi jeg ikke kan se, hvad jeg laver. Jeg arbejder ud fra den viden, jeg har fra at have malet hele mit liv, og min fornemmelse af at kunne finde rundt på lærredet.”
De resulterende malerier er meget stoflige og har en tydelig tekstur. På hans udstillinger får de besøgende endda mulighed for at røre ved malerierne, hvilket udgør en pause fra den adfærd, der normalt forventes på udstillinger.
Han har tidligere solgt værker til Dame Judi Dench og den afdøde violinist Sir Yehudi Menuhin.
Sargeant bor og arbejder i Beverley tæt på Hull.
