Inka Kivalo blev født i Helsinki i 1956. Hun studerede oprindeligt fotografi, men følte sig ikke på hjemmebane på området og besluttede i stedet at hellige sig tekstiler. Hun studerede derfor tekstildesign ved Universitet for kunst og design i Helsinki, hvor hun afsluttede sin uddannelse i 1985. Parallelt hermed udviklede hun en billedbrug, som hun bevidst indarbejder i sit tekstildesign. Med denne unikke kombination lykkedes det hende at sikre sig en position inden for kunstindustrien bl.a. med designopgaver for Marimekko, som hun varetog fra sin studietid og frem til 1990. Hos Marimekko producerede hun både tekstilinstallationer og tøjkollektioner.
På baggrund af sit talent og sine karrieremæssige erfaringer underviste hun i flere år på sit alma mater, Helsinki Universitet. Hendes kurser i det eksperimentelle kunstlaboratorium omfattede vævning, introduktion til design og miljøplanlægning. Som lærer byggede hun bro over kløften mellem kunst og industri og understregede betydningen af håndværk for eleverne på sine kurser i industrielt design. Skønheden og glæden ved det håndlavede er den uforanderlige kerne i hendes karriere.
Dette forklarer måske, hvorfor hun hovedsagelig bruger en væv fra det 18. århundrede til at fremstille sine polymorfe kreationer. Farven har en strukturel kraft i disse værker, da Kivalo hovedsagelig skaber ud fra hukommelsen og uden skabelon. Hun fremstiller endda sine egne farvede tråde, hvor hun bogstaveligt talt fletter materialer og farver sammen. Som hun siger: “Jeg blev tekstilkunstner, fordi tekstiler giver farver en blødere udstråling og gør livet smukkere. Vævning er et håndværk, der kræver fokus og tålmodighed, men det handler også om leg og glæde, da det, der er vigtigst, ikke er vævningen i sig selv, men visionen. Jeg er min egen håndskrift. Jeg spejler mig selv, og det er sådan, jeg bliver en del af mit arbejde.”
Kunstnerisk set har storstilede bestillingsarbejder, der demonstrerer hendes enestående tekniske evner, været et gennemgående element i hendes karriere, f.eks. en gobelin med titlen Den Røde Madonna for det finske social- og sundhedsministerium i 1989 eller et relief for Järvenpää-kirkens uddannelsescenter det følgende år, kirketekstiler til kapellet i Lintuvaara i Espoo eller gobeliner til et plejehjem i Helsinki og Finlandsinstituttet i Stockholm.
Blandt hendes vigtigste udstillinger og æresbevisninger kan nævnes: det 10. gobelintriennale i Lodz, 2001; Fiberscapes, den finske ambassade i Washington DC, 2002; Fiberscapes, Ottawa rådhus, 2003; Sustainable Design from Finland, Design Forum, Helsinki, 2013; Inka Kivalo – KUDOS, gobeliineja ja veistoksia (gobeliner og skulpturer), på Galleria Katariina, Helsinki, 2014; Tree Textile Artists, på Becker Gallery i Jyväskylä, 2017: Inka Kivalo – Personae, gobeliner og tekstilskulpturer, Alvar Aalto-museet, Jyväskylä; 2020.
I 2000 blev Kivalo nomineret som årets finske tekstilkunstner af TEXO, en sammenslutning af finske tekstildesignere. I 2018 modtog hun Alvar Aalto-stiftelsens Maire Gullichsen-pris. I 2019 modtog hun Fokus Borås-stiftelsens nordiske tekstilpris.
