Jacques Lacomblez blev født i Bruxelles i 1934. Han var selvlært i alle de kunstneriske håndværk, han kastede sig ud i, og han opbyggede efterhånden en broget samling af tegninger, malerier og poesi, alt sammen inden for surrealismen. Det kan delvist forklares af Lacomblez’ fascination af den tyske romantik, som han opdagede i en alder af 15, og som ledte ham på sporet af Richard Wagners og Gustav Mahlers musik, Charles Baudelaires, Stéphane Mallarmés og Arthur Rimbauds symbolisme, Karl Marx’ politik, Sigmund Freuds psykologiske teorier og de orientalske kulturers svært opnåelige visdom. Denne periode falder sammen med hans første malerier, som var inspireret af Giorgio De Chirico, Max Ernst, Wassily Kandinsky og Piet Mondrian.
I begyndelsen var hans poesi inspireret af Jacques Prévert. Senere blev opdagelsen af André Breton og automatisk skrift et vendepunkt og et gennembrud, selv om indflydelsen fra mere lokale belgiske referencepunkter, eksempelvis Maeterlinck, stadig var til at få øje på. Hans første digte blev udgivet af forlaget L’Empreinte et la Nuit.
1950’erne var et vigtigt årti for Lacomblez. I 1952 kunne han juble over sin første udstilling på galleriet Saint-Laurent i Bruxelles, et sted, der var kendt for at opdage nye talenter. Få år senere mødte han en af den belgiske surrealismes vigtigste figurer, René Magritte, og begyndte at omgås digtere fra denne kunstnerscene, heriblandt E. L. T. Mesens, Achille Chavée, Marcel Havrenne, Marcel Lecomte og Paul Nougé. I 1956 mødte han manden bag tidsskriftet Phases, Édouard Jaguer, og blev involveret i initiativer til udbredelse af belgiske værker til de amerikanske kontinenter såvel som til hele Europa. Dette samarbejde varede frem til 1966. I samme periode lavede Lacomblez også sit eget tidsskrift, Edda, som blev udgivet fem gange fra 1958 til 1965.
Efter at have mødt André Breton i 1958 slog Lacomblez sig ned i et års tid i Cathar-regionen i det sydvestlige Frankrig, hvor han blev venner med Jean Thiercelin, Adrien Dax og Christian d’Orgeix. Han levede sit liv mellem Bruxelles og Paris, og derfor havde han også mulighed for at tage del i nogle af de mest betydningsfulde øjeblikke inden for den internationale surrealistiske malerkunst og poesi.
I 1955 deltog han i en udstilling på kunstmuseet i Liège med titlen L’Apport wallon au surréalisme. I 1959 var han en del af udstillingen Mostra Internazionale del Surrealismo, som blev arrangeret af Galleria Schwarz i Milano, og i 1961 nåede hans værker til New York på udstillingen Le Domaine des enchanteurs i D’arcy Gallery. I 1964 arrangerede kunstpaladset i Bruxelles en omfattende udstilling i anledning af hans 30 års fødselsdag. Året efter var han i Paris for at tage del i Exposition des Surréalistes. I 1980 fik han sine første retrospektive udstillinger i Polen, nærmere betegnet Poznań og Warszawa. Der blev holdt en lignende udstilling på kunstmuseet i Ixelles i Bruxelles i 1983. For at fejre Lacomblez’ 60 års jubilæum som kunstner arrangerede museet for kunst og historie i Saint-Brieuc i Bretagne en retrospektiv udstilling i 2009. I anledning af Comblez’ 80 års fødselsdag i 2014 arrangerede Quadri-galleriet i Bruxelles en retrospektiv udstilling af hans værker med titlen Images de 1951 à 2013 sammen med en monografi af hans samlede værker.
Der findes en antologi med hans digte, “D’Ailleurs le désir”, som er udgivet på forlaget Les Éditions Les Hauts-Fonds (Brest).
