Jan Beekman blev født i 1929 i Meise, som ligger lidt uden for Bruxelles. Han blev uddannet på Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles, men som så mange andre belgiske kunstnere på det tidspunkt dedikerede han sig i første omgang til politisk aktivisme. Der gik dog ikke længe, før han måtte give sig hen til skabertrangen. I slutningen af 1950’erne begyndte Beekman som freelancescenograf. Han fik sin første opgave i dramafdelingen på Belgiens nationale TV-station, BRT. Kort efter begyndte han at samarbejde med en række større teatre både i Bruxelles og i Flandern, blandt andet Koninklijke Vlaamse Schouwburg og Beursschouwburg i Bruxelles samt Arcatheater og Nationaal Theater i Gent.
Men selv om han var eftertragtet og respekteret for sit håndværk, kunne han ikke slippe den tanke, at fuldtidsarbejdet som scenograf tappede hans skabertrang og bragte ham længere væk fra kunstnervejen. Han havde allerede udstillet nogle af sine værker i 1960’erne, først og fremmest på Galerie Zodiaque i Bruxelles og på en række udstillinger, som var arrangeret af den flamske konstruktivistiske gruppe G-58. I 1970’erne tog Beekman den svære beslutning at stoppe scenografkarrieren for at koncentrere sig om at undervise og, hvad der var endnu vigtigere, male. Efter ganske kort tid havde han eksporteret sine talenter som maler og tegner til flere nabolande, blandt andet Holland, Tyskland og England. Hans stil i denne tidlige periode er udpræget abstrakt og kendetegnes ved en mørkere palet. Den karakteristiske betoning af rum og lys i mange af hans kompositioner peger direkte tilbage på hans erfaring som scenograf.
Han kendte udmærket til tidens tendenser, men styrede uden om dem for i stedet at trække på sin egen baggage og udvikle et personligt udtryk. Naturen har en særlig plads i hans værker, men den optræder som en abstrakt følelse nærmere end som et figurativt motiv. Ved hjælp af rytme, rum, dynamikker, musikalitet, geometri, mønstre og farver udforsker Beekman naturen ad intime veje, hvilket på én og samme gang har ført til tematisk konsistens og en tydelig formmæssig udvikling i hans arbejde.
I midten af 1980’erne fik karrieren noget af et vendepunkt, da Jan Beekman flyttede til USA. Her malede han, hvad der utvivlsomt er hans mest kendte maleri: portrættet af Nelson Mandela (1990). Tre år var han om at færdiggøre portrættet, som er et nøgternt forsøg på at forevige øjeblikket, da Mandela træder ud i lyset efter 27 års fangenskab. Efter at have boet en tid i Chicago savnede Beekman naturen og drog i 1997 østpå til en landlig del af Connecticut, hvor han slog sig ned i et skovområde.
I mellemtiden havde den diskrete sociopolitiske stemme i Beekmans værker vokset sig større. Portrættet af Mandela var måske netop et vendepunkt i denne sammenhæng. På det seneste har hans kærlighed til naturen fået ham til højlydt at fordømme benægtelsen af den globale opvarmning og klimaændringer, og en udstilling, der blev arrangeret og afholdt af Beekman Foundation, var særdeles kritisk over for Donald Trump og hans politik som præsident.
Jan Beekman bor og arbejder i dag i Connecticut.
