Jean-Michel Folon blev født i Bruxelles i 1934. Han begyndte allerede at tegne i en ung alder, og som søn af en papirhandler var materialerne let tilgængelige for ham. Med sine mesterlige færdigheder allerede på et tidligt tidspunkt har Folon et imponerende kunstnerisk CV, først ved École d’Art St-Luc og derefter École nationale supérieure des arts visuels de La Cambre, hvor han studerede industrielt design. Der stiftede han bekendtskab med en maksime, der skulle vise sig at blive hans æstetiske mantra i resten af hans karriere: Nemlig Mies Van der Rohes ord om, at “less is more” (mindre er mere). I løbet af disse dannende år blev hans første tegninger udgivet i lokale tidsskrifter (Moustique og Pan).
Folon droppede dog ud af skolen og rejste til Paris i 1955 for at søge nye muligheder. Han tegnede nu uafbrudt hver dag i fem år. Desværre fik han kun ringe opmærksomhed i Paris for resultaterne af denne intense kreative periode. Ufortrødent vendte den idérige Folon sig mod New York, hvor han nu sendte sine tegninger hen. Horizon, Esquire og The New Yorker offentliggjorde disse spontane bidrag. USA kaldte, og Folon var klar. Fortune, Atlantic Monthly og Time Magazine gav ham alle nye muligheder. Kunstneren opbyggede sin profil og drog fra USA til Italien og videre til Japan og tilbage til Frankrig.
I 1973 efter den vellykkede offentliggørelse af en illustreret version af Kafkas Forvandlingen blev Folon udvalgt til at repræsentere sit hjemland Belgien på São Paulo Art Biennal, hvor han blev tildelt hovedprisen. Fra dette tidspunkt flød der en strøm af alle former for kunstnerisk samarbejde i Folons retning: forsider til tidsskrifter, design af metrostationer, soloudstillinger (for eksempel på Londons Institute of Contemporary Arts), festivalplakater, konceptdesign, monumentale offentlige vægmalerier, litterære illustrationer af berømte historiske og moderne forfattere og design af teateropsætninger. Han havde endda lejlighedsvis roller i animations- og spillefilm, hvoraf den største var som hovedpersonen i Naked Love (1981).
Det var en selvfølge, at der nu fulgte retrospektiver af hans værker. Hans plakater blev udstillet i Paris i 1984, Osaka og Kamakura i 1985 og på Lausannes Olympiske Museum i 1996. Den hidtil største antologiske udstilling blev afholdt i Firenze i 2005.
I 1988 blev Folon af Amnesty International bedt om at illustrere FN’s menneskerettighedserklæring på FN’s seks officielle sprog. To år senere blev hans akvareller og de første transformerede genstande udstillet i New York på Metropolitan Museum of Art. Fra dette tidspunkt bliver Folon i stigende grad interesseret i skulpturer og miljøspørgsmål. Den belgiske kyst blev et af hans foretrukne motiver til at illustrere disse to temaer i hans senere værker.
I 2000 blev Folon Foundation oprettet i landområdet Solvay, der er et beskyttet område lige uden for Bruxelles i La Hulpe, hvor kunstneren tilbragte tid i sin barndom. Fonden blev udvidet og moderniseret i 2004. I 2015 blev der i Monaco oprettet et sideprojekt kaldet “L’atelier Folon” for at promovere kunstnerens aftryk i fyrstedømmet.
