Jef Van Grieken blev født i Herenthout i 1950. Han studerede på kunstakademiet i Antwerpen fra 1967 til 1969, på akademiet i Mechelen fra 1969 til 1973 samt fri grafik på Antwerpens højere uddannelsesinstitut fra 1973 til 1976. Han fuldendte sin uddannelse med studieture til Jugoslavien (1976), Brasilien (1983), det fjerne østen (1988), Patagonien og Mexico (1988/1989) samt Colombia og Venezuela (1992). På hver rejse tog han noget med sig, der bidrog til at forme hans håndværk. Senere skulle han selv undervise de efterfølgende generationer på Louvain akademi fra 1973 til 1976 og på Mechel akademi fra 1976 og fremefter.
Selv om Van Griekens stil har udviklet sig gevaldigt, er det muligt at få øje på en konsistens i form af gennemgående mørke, skyggefulde, og hvad nogle måske ligefrem vilde kalde morbide, temaer. Mørket udforskes aldrig direkte i det, der vises, men nærmere indirekte i det, der er fraværende. Afbildninger af visnede grene, slotsruiner og forfaldne minegrave efterlader et indtryk af ødelæggelse, misbrug, fravær og død.
Disse afbildninger, som i begyndelsen af hans karriere i høj grad var dekonstruerede, begyndte at få et mere realistisk anstrøg efter hans studietur til Brasilien i 1983. Ikke desto mindre er deres atmosfæriske natur bevaret, og billederne har en nedbrydende karakter, der grænser til det magiske.
Johan Van Cauwenberge beskrev Van Griekens arbejdsproces og -tilgang således: “Han observerer rumligheden, mærker og besigtiger det omkringliggende, udvælger det, der berører ham allermest. Så tegner og bygger han i sit hoved det billede, han ønsker at frembringe. Og først da begynder det reelle arbejde: når der bliver stille i atelieret, og et bladtyndt stof begynder at udfylde arket eller lærredet med et billede, som man senere kunne have svoret ikke kom fra et menneskes hånd.”
Van Griekens arbejde er nået verden rundt ved en række udstillinger: The Belgian House, Köln; Lectures & Demonstrations på Smithsonian Institute, Washington D.C., 1986, en udstilling i International Development Bank og Brazilian-American Cultural Center, Washington D.C., 1991, Fine Arts Museum, Taipei, 2000, en oversigtsudstilling i kulturcentret Antoon Spinoy, Mechelen, 2000, Curaçao Museum, Willemstad, 2002, galleriet De Vuyst, Lokeren, 1980-1993, Galerie Van Campen & Rochtus og ‘t Scoon Huys, Antwerpen, 1994 til i dag, samt Galerie Albert 1er, Bruxelles, 2020.
Hans bidrag til kunsten er blevet anerkendt med en række priser: førsteprisen for unge belgiske grafiske kunstnere (1978), Grote Prijs Kortenberg og førsteprisen for at have tegnet “Belgica-150” (1980) samt biennalen for tegning i Nürnberg, Tyskland (1983).
Der er skrevet monografier om flere af hans vigtigste værker. I 1983 udgav forlaget Lannoo en første monografi om hans arbejde. I efteråret 2000 arrangerede byen Mechelen i anledning af Van Griekens 50 års fødselsdag en større retrospektiv udstilling i kulturcentret A. Spinoy, og der blev udgivet en omfattende monografi, De Getekende Stilte, af Johan Van Cauwenberge. En tredje bog blev udgivet af forlaget P i Leuven. Den indeholder et overblik over Van Griekens pastel- og akrylmalerier fra 2000 til 2010. I 2014 udgav Pandora-books et kritisk katalog over hans grafiske værker.
