Joana Rêgo blev født i Porto i 1970. I 1995 studerede hun for at blive kunstmaler og lærer ved kunstakademiet på universitet i Porto (FBAUP). I 1998-1999 fik hun et stipendium fra Calouste Gulbenkian Foundation og Luso-American Development Foundation, så hun kunne tage en kandidateksamen fra San Francisco Art Institute. Efter sin kandidatgrad blev hun i USA og skrev en ph.d.-afhandling med titlen “Modes of Knowledge in Contemporary Artistic Practice”, som hun påbegyndte i 2006. Samme år modtog hun et legat fra Luís Seoane Foundation i A Coruña med henblik på deltagelse i “Entre Imagen y palabra – Dobles lecturas”.
Rêgo opfattede sin kunstneriske karriere som både et kald og et erhverv. Hun har da også altid gerne villet male. Alligevel mener hun kun at have fortjent titlen “professionel kunstner” på grund af sit ophold på den amerikanske vestkyst. Ikke desto mindre ved hun, hvor økonomisk usikkert en kunstners liv kan være, så hun kombinerer sit personlige kunstneriske virke med en stilling som underviser.
Hvad det kreative angår, er hendes proces altomfattende. Som hun selv formulerer det: “Jeg er aldrig “væk fra arbejdet” – uanset hvad jeg laver, kan jeg føle, at det kan indgå i min kreative proces.” Hun er påvirket af mange forskellige faktorer: rejser, personlige problemer, omgivelserne – ofte kanaliseret gennem litterære kilder. Alt er en lejlighed til at være kreativ. Kunstneren kan blive fuldstændig opslugt og glemme tid og sted. Denne balance mellem kunsten og selvet er et centralt element i hendes arbejde. Som hun forklarer: “Jeg vil gerne citere Caspar David Friedrich for et udsagn, der rammer essensen af at være maler, og som også kan anvendes på andre kunstneriske felter: Der Maler soll nicht bloß malen, was er vor sich sieht, sondern auch, was er in sich sieht. Sieht er aber nichts in sich, so unterlasse er auch zu malen, was er vor sich sieht. Altså maleren skal ikke blot male det, han ser foran sig, men også hvad der er i ham selv. Ser han imidlertid intet derinde, skal han også undlade at male det, han ser foran sig. Det udsagn minder mig om, hvorfor jeg blev kunstner.”
Hvad det tekniske angår, bruger Rêgo akrylmaling og i stigende grad serigrafi. Akrylmalingen er praktisk til kontrastfarver og tone-i-tone, som er kunstnerens primære kompositoriske tilgang. Med serigrafien kan hun skabe appropriationskunst ved at inkorporere andres billeder, f.eks. fotografier, i sit eget værk og dermed udvide viften af muligheder.
Rêgo har igennem sin karriere modtaget forskellige priser og anerkendelser:
Acquisition Award, 23. Colectiva Sócios da Árvore (2008); hædrende omtale for maleri på den første international Montijo-Biennale (2008); 1st Erotic Art Prize – ARGO (2003); et tilskud fra Tripartite Commission (IAC, Gulbenkian og FLAD) til en soloudstilling i Rotterdam i 2001, da Porto og Rotterdam var kulturhovedstæder; 1st BCM-95 Painting Prize (delt førstepris) (1997); 1st Prize for Painting – 9th Bienal de Cerveira (1995).
