Jörg Immendorff blev født i Bleckede i 1945. Rent professionelt startede kunstneren som skolelærer, ikke som maler. Mens han var lærer (i 1960’erne), begyndte han at male landskabsmalerier sammen med Teo Otto. Kort efter indskrev han sig på Fine Arts Academy of Düsseldorf (1963-1964), hvor han blandt andre studerede under Joseph Beuys. Immendorff kom i kontakt med betydningsfulde personer på den tyske kunstscene og begyndte snart at stræbe efter berømmelse ved at foreslå noget nyt og sætte sit aftryk på kunstscenen. Dette aftryk og de kunstneriske bidrag blev også opnået via undervisning (Immendorff vendte tilbage til sin tidligere profession) i Düsseldorf, Stockholm, Köln og Frankfurt.
For at nå sine ambitioner skabte Immendorff “LIDL”-bevægelsen, et initiativ, der omfattede et væld af aktiviteter, såsom LIDL-akademiet, LIDL-space, LIDL-sport og LIDL-teater. Målet med disse mange forskellige aktiviteter var at forsøge at facilitere en samfundsmæssig forandring. Denne politiske appetit manifesterede sig i 1970’erne via kunstnerens tilslutning til maoismen og senere til miljøbevægelsen, hans modstand mod Vietnamkrigen og den deraf følgende militante drejning, som hans arbejde tog.
På dette tidspunkt fik hans kunstneriske arbejde igen fokus på Tyskland og landets komplicerede nyere historie, som havde resulteret i splittelse. Naht (at sammensvejse eller Stich på tysk) blev et centralt tema fra da af. Da han nærmest var besat af den tyske genforening, stiftede han Alliance d’action RFA-RDA sammen med den østtyske maler A. R. Penck.
I 1980’erne fik hans kunst en mere symbolsk og allegorisk karakter, da han på en typisk postmoderne måde vendte tilbage til de store udviklinger i det 20. århundredes kunst.
Selv om Immendorff primært var maler, producerede han også en hel del skulpturer. Da han åbnede baren La Paloma i Hamborg i 1984, installerede han en monumental bronzestatue, der var dedikeret til Hans Albers. Baren var også udsmykket med værker af ansete fagfæller såsom Joseph Beuys, A. R. Penck, Markus Lüpertz, Georg Baselitz og Julian Schnabel. En af Immendorffs mest bemærkelsesværdige skulpturer er det 25 meter høje værk i jern, der forestiller en egestamme.
Samfundskritisk ironi har fra første færd altid været til stede i Immendorffs arbejde. Men det er bemærkelsesværdigt, at dette skinner endnu mere igennem i mere konventionelle værker og i bestillingsarbejder. Da han malede portrættet af sine gode ven – den tyske kansler Gerhard Schröder – benyttede han – som modvægt til politikerens alvorlige udtryk – tilstedeværelsen af små aber, en fast bestanddel i Immendorffs bestiarier, hvilket var et særdeles omdiskuteret valg, da det officielle portræt blev afsløret i 2007. Året før havde kunstneren allerede benyttet abemotivet i sine illustrationer til en særudgave af bibelen. I tillæg til disse konkrete eksempler trak kunstneren overskrifter op igennem 2000’erne for sit regelmæssige – og offentligt kendte – brug af prostituerede og kokain.
Amyotrofisk lateral sklerose (også kaldet ALS eller Lou Gehrigs sygdom) – en motorisk nervecellesygdom, der resulterer i et fremadskridende tab af de motoriske neuroner, der styrer de voluntære muskler – gjorde de senere år af Immendorffs liv udfordrende. Kunstneren, der nu var ude af stand til at male, uddelegerede proceduremæssige opgaver til sine assistenter, efter at han selv havde udarbejdet foreløbige kompositioner på en computer.
Han døde i 2007 i en alder af 62 år. En posthum hyldestroman med titlen Daring attempt to stick in the air blev udgivet af Immendorffs ven, Tilman Spengler, i 2015.
