Julião Manuel Tavares Sena Sarmento blev født i Lissabon i 1948. Han studerede arkitektur ved kunsthøjskolen i Lissabon (1967-1974). I denne periode blev kunstnerens æstetiske sanser formet af hans udforskning af den angelsaksiske indflydelse. Popart, minimalisme og den konceptuelle videreudvikling heraf skulle blive hans foretrukne sprog.
Som sådan blandede Sarmento teknikker og kreative medier – film, maleri, collage, fotomontage og tekst – for at indfange samtidskunstens fulde diskurspotentiale. Det var ikke alle disse udtryksformer, som kunstneren selv frembragte. Sarmento kunne lide at “citere” eksisterende værker, hvad enten det var billeder eller tekst, trække dem ud af deres tid og kontekst og skabe nye forbindelser mellem dem for at nedbryde deres betydning. Som kunstneren selv poetisk udtrykte det, var hans kunst både en del af det, han lavede i går, det, han lavede for tyve år siden, og det, han ville skabe i morgen (Aquilo que faço hoje faz parte do que fiz ontem e do que fiz há vinte anos, e do que farei amanhã).
I 1980’erne vendte Sarmento som mange af sine samtidige tilbage til maleriet. Under hans pensel fik lærredet en ny ekspressiv og figurativ karakter. Menneskekroppen, som igen var blevet et af hans motiver, blev dog ikke hængende for længe. Mod slutningen af firserne og navnlig i halvfemserne tog den portugisiske maler fat på en serie værker med titlen White Paintings, der var inspireret af hans rejser og internationale referencer. I disse arbejder, som blev kulminationen på Sarmentos internationale anerkendelse, er figuren tåget og forsvinder gradvist mellem hvide striber på en hvid baggrund.
Kunstnerens første soloudstilling i 1976 var meget intim og blev holdt i kælderen under Sociedade Nacional de Belas-Artes – den nationale kunstnerforening. Hans påvirkning fra tidlig fransk og amerikansk kunst var tydelig og enestående i Portugals forholdsvis afskærmede kunstmalersamfund. Siden da har Sarmento legemliggjort portugisisk samtidskunst og fremvist den i international målestok. De talrige retrospektive udstillinger vidner om hans fremragende talent: Witte De Witte Centre for Contemporary Art, Rotterdam (1991); Reina Sofía Museum of Art, Madrid (1992); Calouste Gulbenkian Foundation, Lissabon (1993, 2000). I 2011 viede Tate Modern i London en sal til hans værker alene. I 2012-2013 holdt Serralves Museum i Porto udstillingen Noites Brancas, der var den hidtil største retrospektive udstilling af hans arbejde (den indbragte ham International Association of Art Critics Award i 2014). Belém Cultural Centre og Reina Sofía Museum of Art i Madrid har begge planlagt retrospektive udstillinger af kunstnerens værker.
Sarmento døde i 2021.
