Kaspars Teodors Brambergs blev født i Letland i 1974. Han er uddannet ved det lettiske kunstakademis afdeling for kunst og design og har efter en stormfuld karriere manifesteret sig som en målbevidst kreativ kraft. Hans sprog grænser til det monokromatiske, idet sort og hvid gennem lang tid har været de eneste farver, han udforsker. Da Brambergs blev rådet til en større farvemæssig mangfoldighed, vendte han sig i stedet mod tekstur og søgte gennem kemien at finde en balance mellem forskellige medier, som kunne berige og formidle hans tilgang. Dette fik ham til at ty til usædvanlige materialer, som for det meste er genanvendt, såsom havsand, lærred, grus, trækul, dolomit og marmorstøv, og anvende stadigt mere bæredygtige og miljøvenlige metoder.
Temamæssigt plan lægger Brambergs betydelig vægt på dialog: mellem kunstværket og beskueren, naturligvis, men måske i endnu højere grad mellem kunstværkerne indbyrdes. Han mener nemlig, at værkerne forbindes af en ordløs poesi, og at hvert nyt billede er inspireret af, tager udgangspunkt i og “udstråler” fra det foregående. Denne konceptualisering af det serielle beskrives af kunstneren med det græske ord dynamis (se udstillingen med samme navn i det flydende NOASS-galleri), som ifølge ham er den bedste gengivelse af de kommunikationsmæssige magtdynamikker i hans arbejder. I den seneste tid synes “flydbarhed” som begreb at have erstattet dynamis med hensyn til konstruktion af serier og udformning af udstillinger.
Efter finanskrisen i 2008 havde tvunget mange malere til at foretrække mindre formater for at lette salget og forblive kommercielt levedygtige, forblev Brambergs tro mod sine æstetiske behov og valgte monumentaliteten. Den tilsyneladende stædighed betalte sig og har gjort ham til en central figur på den lettiske kunstscene, hvilket hans tilstedeværelse på forskellige internationale udstillinger af den bedste lettiske kunst er et vidnesbyrd om. Ligegyldigt hvilken facet af Brambergs’ kunst man fokuserer på, er det tydeligt, at trends ikke optager ham. Han kerer sig sjældent om forventninger og feedback. Som han siger, bygger kunstnerens forhold til publikum og kritikere ikke på tilfredshed, men på nødvendigt samarbejde.
Brambergs’ kunst er indbegrebet af denne impuls til samarbejde. Det enkelte værk og den enkelte udstilling er en invitation, en udstrakt hånd, der fører til nye erfaringer og slår bro over såvel det personlige rum som udstillingens rum. Kunstskabelse og -opfattelse er grundlaget for en samtale, som ideelt set bør ophøje menneskeheden og dens jordiske tilværelse.
Dette ambitiøse program har hjulpet Brambergs med at positionere sig selv som en central figur inden for moderne lettisk kunst. Han har to gange været indstillet til den prestigefyldte Purvītis-pris (i 2010 for sin udstilling på D.Fab Gallery og i 2015 for Dynamis) og har haft talrige soloudstillinger. I 2011 modtog han den årlige Diena-kulturpris. Derefter lancerede han i 2019 Open Studio-projektet, hvor man følger ham i arbejdet med at arrangere midlertidige udstillinger i hans eget atelier, og hvor publikum inviteres indenfor.
