Lucien Wercollier blev født i Luxembourg by i 1908. Hans far, Jean-Baptiste Wercollier, var billedhugger- og kunstunderviser, mens hans onkel, Jean-Pierre Koenig, var en velkendt arkitekt i Luxembourg. Som ung voksede Lucien således op i et familiemiljø, hvor kunst og arkitektur ofte blev drøftet. Han fulgte i faderens fodspor og uddannede sig som billedhugger ved L’École d’artisans de l’État i Luxembourg (i dag Lycée des Arts et Métiers) mellem 1924 og 1927. Efter at have studeret ved Académie Royale des Beaux-Arts i Bruxelles (1927-1931) og ved École Nationale Supérieure des Beaux-Arts i Paris (1931-1933) voksede hans nysgerrighed som hos mange andre kunstnere i første halvdel af det 20. århundrede.
Fra først en fascination af Aristide Maillol bevægede hans interesse sig i retning af de mere radikale abstrakte kunstnere som Constantin Brâncuși og Jean Arp, en stilart han virkelig tog til sig i perioden 1952-1955. Wercollier foretrak ligesom sine rollemodeller naturlige materialer og monumentale dimensioner. Træ, sten, bronze, marmor, alabast og onyx er alle blevet udskåret og formet med denne billedhuggers hænder og værktøj.
Selv om Wercolliers skulpturer i dag kan ses i det offentlige rum i hele Europa, var kunstneren nødt til at kæmpe for anerkendelse under den problemfyldte periode under Anden Verdenskrig. I 1940 nægtede han således at blive medlem af det nazistiske regimes kulturkammer (Kulturkammer), en organisation, hvis mål var en politisk og ideologisk overvågning af alle kunstneriske aktiviteter. Denne vægring førte til, at han mistede retten til at præsentere sine værker for almenheden.
Den 1. september 1942 blev Lucien Wercollier, efter at han deltog i den spontane strejke mod tvangsindmeldelse i den tyske hær af fire luxembourgske aldersgrupper (1920-1924), arresteret, og hans hustru og deres to spædbørn blev udvist til en lejr i Schlesien. Efter to ugers fængsling i Luxembourg Grund fængslet (fra den 4. til den 19. september 1942) blev Wercollier overført til først koncentrationslejren Hinzert (Tyskland) og derefter til koncentrationslejren Lublin (Polen). I 1943 blev han forenet med sin hustru og to børn i deportationslejren i Schlesien.
Lykkeligvis vendte han og hans familie sikkert tilbage til Luxembourg, og hans kunstværker er blevet opført i hele Europa. Et af hans mest kendte værker er The Political Prisoner, der er installeret på Hinzerts kirkegård. Hans bronze-skulptur, Interpenetration, står foran Palais de l’Europe i Strasbourg. Denne skulptur var i 1974 afbildet på Luxembourgs otte franc frimærke. Altius – en hyldest til stangspringssporten – blev udstillet i skulpturhaven på det olympiske museum i Lausanne, Schweiz. En anden velkendt skulptur er hans monument La Vague i marmor, der er opført ved Centre hospitalier neuro-psychiatrique (neuropsykiatrisk hosptial) i Ettelbruck, Luxembourg.
Wercollier havde i sin levetid udstillinger på: Maison du Grand-Duché de Luxembourg, Bruxelles, Belgien (2001); Arsenal, Metz, Frankrig (1999); Banque Internationale à Luxembourg, Luxembourg by, Luxembourg (1995); Kurfürstliches Palais, Trier, Tyskland (1986); Galerie Beaumont, Luxembourg by, Luxembourg (1985); Musée national d’histoire et d’art, Luxembourg by, Luxembourg (retrospektiv udstilling, 1983); Galerie Kutter, Luxembourg by, Luxembourg; Musée de la Ville, Metz, Frankrig (retrospektiv udstilling, 1980); Escher Theater, Esch-sur-Alzette, Luxembourg (retrospektiv udstilling, 1979); Saarland Museum, Saarbrücken, Tyskland (retrospektiv udstilling, 1977); Galerie Roque, Paris, Frankrig (1976); Palais des Arts et de la culture, Brest, Frankrig (retrospektiv udstilling, 1975); Galerie Municipale, Esch-sur-Alzette, Luxembourg (1972); Galerie Villand et Galanis, Paris, Frankrig (1967).
