Luigi Ontani blev født i Vergato i Bologna i 1943. Selvom han blev uddannet på kunstakademiet i Bologna, kan man sige, at hans militærtjeneste i Torino mellem 1963 og 1964 var hans mest formende kunstneriske oplevelse. Ontani brugte denne tid i byen til at gå på museer og avantgardegallerier, hvor han lagde grobunden for et kulturelt netværk af galleriejere og spirende kunstnere. Tiden blev også brugt på læsning, især Apollinaire og Pirandello – forfattere som skulle vise sig at have en vedvarende indflydelse på hans grænseoverskridende tilgang til kunst og kreativitet.

Efter sin unikke uddannelse vendte Ontani tilbage til Vergato i 1965, hvor han fortsatte med at lære sig selv og eksperimentere med forskellige teknikker og materialer, mens han også fulgte et tegnekursus på kunstakademiet. Det var i denne periode, at han kastede sig ud i sin Oggetti pleonastici, som hyldede objekternes indholdsløshed ved at omdanne dem til talismaner og andre ting med styrkende egenskaber, der bæres og arrangeres på kunstnerens krop eller på træer. Indirekte var emnet altid kunstneren selv set gennem mytologiske, litterære og populære temaer. Størrelsen på hans værker varierede fra at være uendeligt små til uendeligt store. Hans fotografier banede vejen for hans levende malerier – store installationer med kunstneren som emne og hovedperson portrætteret på et utal af måder – hvilket er det, han er bedst kendt for i dag.

I 1970 flyttede Ontani til Rom, hvor han under direkte indflydelse og inspireret af sine nye omgivelser udvidede sin horisont og udforskede nye udtryksfulde former i stil med tidlig performance- og konceptkunst. Han begyndte at vække interesse og få succes på verdensscenen. I 1977 udstillede han f.eks. sine værker i New York for første gang i det prestigefyldte Sonnabend Gallery. Den tillokkende kreative orientalske indflydelse blev også mere fremherskende, et æstetisk forhold som blev hjulpet godt på vej af en dannelsesrejse til Indien i 1974 – et afgørende tidspunkt i hans karriere. I 1982 deltog Ontani i den betydningsfulde udstilling Italian Art Now: An American Perspective på Guggenheim Museum i New York sammen med de øvrige italienske kunstnere Sandro Chia, Enzo Cucchi, Gilberto Zorio, Giuseppe Penone, Nino Longobardi og Vettor Pisani.

I 1980’erne strømmede Ontanis stil – drevet af hans udforskende og kreative ånd – stadigt mere i retning af surrealistiske, drømmelignende inspirationskilder kombineret med tekniske færdigheder. Kunstneren producerede en lang række forskellige værker i kontrastmaterialer, en serie malerier, der fremstillede slanke, mytologisk inspirerede figurer sammen med elementer lavet af papmaché, træ, porcelæn og glas.

Årtier efter hans gennembrud er Ontani stadig svær at præcisere. Manden, der har beskrevet sig selv som en troløs engel, som androgyn og udvokset, som hermafrodit og Skytte, gør ikke meget for at udrede forvirringen. Som en mester i forvandling har han været alle og ingen og har tilegnet sig karakteregenskaberne fra Leonardo, Dante, Krishna, Saint Sebastian og endda Pinocchio. Hans arbejde er en gengældelse af menneskets og kunstens historie gennem den konstante transformation af billedet og jeget.

Ontani har deltaget i flere udgaver af biennalerne i Venedig, Sydney og Lyon. Han har for nylig fået afholdt fire store retrospektive udstillinger på Museum of Modern Art (MoMA) i New York (2001), Municipal Museum of Contemporary Art (SMAK) i Ghent (2003-2004), Museum of Modern Art (MAMbo) i Bologna (2008) og Accademia Nazionale di San Luca i Rom (2017), hvorfra han modtog prisen Premio della Presidenza della Repubblica i 2015.