Michael Craig-Martin, som uden tvivl er en af de mest indflydelsesrige personligheder inden for den britiske samtidskunst, blev født i Dublin i 1941. Kunstnerens familie flyttede til USA, nærmere bestemt Washington DC, da han var barn. Han begyndte at male, mens han læste engelsk litteratur og historie på Fordham University i New York (1959). Hans lidenskab førte ham senere til Académie de la Grande Chaumière (1961) i Paris, inden han vendte tilbage til USA for færdiggøre en eksamen i kunst fra Yale University School of Art (1966). Craig-Martin påvirkedes uvægerligt af den enorme teoretiske udvikling i denne periode. Efter at være vendt tilbage til De Britiske Øer i 1966, hvor han etablerede sig som en fremsynet kunstner, havde Craig-Martin også indflydelse på samtidskunsten i sin rolle som underviser på Goldsmith College School of Art (London) fra 1966 til 1988 og fra 1994 til 2000. De fleste af de studerende, han underviste, skulle senere blive en del af Young British Artists, en gruppe, der tæller navne som Damien Hirst, Gary Hume, Sarah Lucas, Tracey Emin og Rachel Whiteread.
Kunstnerisk udforskede og udfordrede Craig-Martin konceptkunstens grænser, idet han kom med hentydninger til dens minimalistiske oprindelse og surrealistiske herkomst (primært gennem anvendelse af fundne genstande). Semiotik, semantik, betydningens grænser og forholdene mellem genstande og symboler er det centrale i hans forskelligartede og udviklingsprægede arbejde. An Oak Tree (1973), som består af et glas vand på en hylde og en tekst, hvor der står, at glasset faktisk er et egetræ, er et fundamentalt værk fra hans tidlige periode. I 1970’erne begyndte tegninger at blive en del af hans arbejde, og de har udviklet sig til deres helt eget formelle sprog. Malerkunsten blev dog igen det centrale i hans arbejde i 1990’erne, hvor han med intense farver malede geometriske mønstre så store, at de kunne måle sig med arkitekturen i sig selv. Senere skiftede mesterens fokus til pulverlakerede stålobjekter, idet han forsøgte at gengive det ordinære ved hverdagsting. Selv om han har foretrukket forskellige materialer på forskellige tidspunkter, har Craig-Martins lyst til at stimulere vores evne til at forestille os genstande, der ikke er der, ved hjælp af symboler og billeder været konstant.
Craig-Martin afholdt sin første soloudstilling på Rowan Gallery i London i 1969, men han gjorde muligvis større indtryk med sin medvirken i The New Art på Hayward Gallery i 1972, da dette var en udstilling, som definerede og cementerede den britiske konceptkunst. Senere har hans værker været udstillet på alle de store museer (bl.a. Centre Pompidou, MoMA, Kunstverein, IVAM, Kunsthaus Bregenz) og på tre retrospektive udstillinger: en på Whitechapel Gallery i London i 1989, en anden på det irske Museum of Modern Art i Dublin i 2006 (som omfattede mere end 40 års værker i alle hans kunstformer) og en tredje på Serpentine Gallery i London i 2015 med værker fra 1981 til 2015.
Af andre bemærkelsesværdige udstillinger og projekter kan nævnes Drawing the Line fra 1995, som var en udstilling med fokus på tegninger afholdt i Southbank Centre i London, og hans medvirken i Un siècle de sculpture anglaise, som blev afholdt på Jeu de Paume i Paris og øgede de britiske samtidskunstneres popularitet i Frankrig.
I 2016 blev han slået til ridder i forbindelse med den britiske dronnings Birthday Honours for hans bidrag til kunsten.
Craig-Martin bor og arbejder i London.
