Mimmo Paladino blev født i Paduli i Campania i 1948. Han opdagede sin passion for kunst gennem sin onkel, som underviste både ham og hans forskellige niecer og nevøer i de grundlæggende teknikker. Som kun 16-årig drog han til biennalen i Venedig, hvor han var optaget af Claes Oldenburg og Jim Dines værker, hvilket banede vejen for hans egen kunstneriske spor. Fra 1964 til 1969 studerede han på kunstskolen i Benevento. Efter at have eksperimenteret med konceptuelt og post-konceptuelt fotografi, indtog han en mere udtryksfuld form for figuration, som ikke var særlig repræsentativ for hans tid.
Idet han nægtede at lade sin kreative stemme begrænse af det “nutidige”, etablerede Paladino den italienske transavantgarde-bevægelse sammen med Achille Bonito Oliva i 1980. Bevægelsen var tænkt som et alternativ til den mainstream minimalisme og konceptualistiske avantgarde for den tid, hvilket talte for en tilbagevenden til malerkunsten. Her lånte Paladino fra den etruskiske kultur for at producere farverige billeder fyldt med hybride figurer. Med brug af mere traditionelle materialer som glas, keramik, træ, mosaik og stål fremstillede han også skulpturer fra 1980’erne og frem.
I 1976 havde Paladino sin første soloudstilling i Brescia. Han rejste til New York to år senere, hvor han hurtigt fik arrangeret udstillinger på Marian Goodman Gallery og Annina Nosei Gallery.
Efter at have haft en mindeværdig oplevelse som dreng udstillede Paladino på biennalen i Venedig i 1980 på opfordring af Achille Bonito Oliva. Hans værker har været udstillet sammen med andre førende transavantgarde-kunstneres, f.eks. Sandro Chia, Francesco Clemente, Enzo Cucchi og Nicola De Maria. Efter sin første officielle deltagelse opnåede gruppen international opmærksomhed med udstillinger i Basel Kunsthalle (1980), A new spirit in painting på Royal Academy i London (1981) og Avantguardia-Transavantguardia i Rom (1982).
Napoli organiserede en stor retrospektiv udstilling i 1995. Eventet var spredt ud over tre offentlige steder: staldene i det kongelige palads, Villa Pignatelli og Piazza del Plebiscito. London fulgte efter i 1999 med en stor udstilling i South London Gallery. Han blev efterfølgende udnævnt til æresmedlem af the Royal Academy. Luigi Pecci Centre for Contemporary Art i Prato afholdt en retrospektiv udstilling mellem 2002 og 2003.
Af andre vigtige udstillinger kan nævnes: Made in Cloister Gallery, Napoli (2017), Museo del Novecento, Milano (2016), With Space in Mind, Alan Cristea Gallery, London (2015), Opera Incisa, Artesucarte, Modena (2014), Elgiz 13, Elgiz Museum of Contemporary Art, Istanbul (2013), Le Strade di Roma, Alan Cristea Gallery, London (2012), Palazzo Reale, Milano (2011), Recreation of Salt Mountain, Galleria Vittorio Emanuele II og katedralen på Piazza del Duomo, Milano (2011), Helmet, Castello Sforzesco, Milano (2011), The Witnesses, Basilica di Sant’Ambrogio, Milano (2011), Mimmo Paladino February 1917, Galerie Kluser 2, München (2009), Classics of the Contemporary, Museo Nazionale Villa Pisani at Stra, Venedig (2009), Obra Gráfica, Centro Cultural Recoleta, Buenos Aires (2008), og Museo dell’Ara Pacis (med Brian Eno), Rom (2008).
