Nanna Hertoft blev født i København i 1936. Hun var af et kunstnerisk orienteret ophav (hendes forældre var kunstnerne Henry og Mille Heerup) og voksede op i et nærende miljø, der stimulerede hendes naturlige interesse for kunstneriske udtryksformer. Dermed kunne hun drage mange vigtige lektier. Hun erhvervede sig teknisk kunnen ved egne erfaringer og havde adgang til materiale og værktøjer af god kvalitet, men oplevede samtidig den økonomiske smalhals og den usikkerhed, der ofte er uundgåelig, når man vælger kunstnerens levevej og livsstil. Dette gjorde Hertoft meget bevidst om udfordringerne på en kunstners løbebane og har tydeligvis influeret på hendes egen kunstneriske udviklingslinje. Det var ikke desto mindre et privilegeret og berigende miljø, hvor hun krydsede veje med uomgængelige navne fra den danske Cobra-bevægelse såsom Egill Jacobsen, Asger Jorn, Sonja Ferlov Mancoba, Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen.
Til trods for sin indsigt i og påskønnelse af faderens kunst, og i modsætning til broderen Ole Heerup der videreudviklede deres fars kunstneriske arv, fulgte Nanna Hertoft i moderens fodspor ved at hellige sig billedvævning. Hun tillagde sig således moderens kontroversielle, men unikke, kartonfrie teknik, der er et fravalg af traditionel væveteknik. Fordelene ved at arbejde på denne frie måde er, at motiverne, formerne og landskaberne er helt intuitive, improviserede, naturlige, organiske og derfor repræsentative for væveren. Hendes personlige stil fik sin debut på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1960. Siden da har Hertoft udviklet sin egen lyriske abstraktion, bevæget sig ud i at arbejde med store uafhængige formater, der, hvis de vises sammen, kan opfattes som fragmenter af et større, sammenhængende hele.
Visuelt og teknisk har Hertoft holdt sig tro mod sine omgivelser ved at benytte farver, der er typiske for den nordiske stil, og som alle er naturligt udvundet af stedlige planter og bruges til farvning af stoffer som uld, bomuld og linned. Hun har ivrigt været med til at promovere sin kultur og sætte den i rampelyset, og sluttede sig således i 1972 til Koloristerne, en sammenslutning der åbnede mange døre. Hun blev i 1989 formand for sammenslutningen og brugte denne lejlighed til at skabe positiv dynamik gennem samarbejder, udstillinger og publikationer. Hendes kendskab til Danmarks kulturelle infrastruktur, økonomiske muligheder (stiftelser og tilskud) og hendes omfattende netværk i de nordiske lande har været afgørende for hendes succes.
Nanna Hertofts dobbelte engagement som tekstil- og billedkunstner har gjort, at hun har beklædt indtil flere tillidsposter, bl.a. i forskellige udvalg, Kunsthåndværkerrådet 1978-84, Statens Kunstfonds udvalg for kunsthåndværk og kunstnerisk formgivning 1981-83, Akademirådet 1990-94 samt fra 1996 repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Hun har modtaget en række legater og hædersbevisninger, bl.a. Eckersberg Medaillen 1987, Tagea Brandts Rejselegat 1991 og Anne Marie Telmányis Legat 1995.
